
Tesla-grundlæggeren Elon Musk trækker sig fra Trump-regeringen, da han ikke er enig i præsidentens økonomiske lovforslag.
Det er nu slut med det gyldne samarbejde mellem Elon Musk og præsident Donald Trump. Onsdag kunne Tesla-grundlæggeren offentliggøre, at han forlader sin post i regeringen.
Tesla-grundlæggeren delte nyheden på sit sociale medie X. Her var galden ikke til at tage fejl af til trods for, at han har været en trofast støtte for Donald Trump under hele hans valgkampagne og første regeringstid.
Elon Musk blev indsat som chef for det nye Department of Government Effiency, der er forkortet til DOGE. Men det er altså fortid nu.
Han blev skuffet
Elon Musk opgiver sin plads i regeringen kun en dag efter, at han var ude med riven på grund af Donald Trumps “One Big Beautiful. Ifølge Elon Musk underminerer det alt, han har forsøgt at bygge op, mens han var i regering.
– Jeg blev skuffet over at se et massivt udgiftsforslag, som ikke reducerer, men tværtimod øger budgetunderskuddet. Det underminerer DOGE-teamets arbejde, siger Elon Musk til CBS Sunday Morning.
Her tilføjede han desuden, at en lov kan være stor eller smuk. Men at han var i tvivl, om det var muligt, at den kunne være begge dele.
DOGE vil vokse
I sit opslag på X takker han præsidenten for at have fået muligheden for at bidrage til bekæmpelsen af offentligt overforbrug men understreger også, at hans indsats kun var begyndelsen.
“DOGE’s mission vil kun vokse i styrke og vil blive en hel livsstil i hele regeringssystemet”, skriver Elon Musk, der altså ikke længere er en del af projektet.
Se opslaget herunder eller klik her.
As my scheduled time as a Special Government Employee comes to an end, I would like to thank President @realDonaldTrump for the opportunity to reduce wasteful spending.
— Elon Musk (@elonmusk) May 29, 2025
The @DOGE mission will only strengthen over time as it becomes a way of life throughout the government.
Elon Musk uddyber dog ikke, hvornår han præcist stopper i Donald Trumps administration, men ifølge en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus begynder Elon Musks offboarding onsdag aften amerikansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Aftalen udløber
Musk er verdens rigeste person, og han er blandt andet stifter og medejer af rumfartsselskabet SpaceX.
Det har hele tiden været meningen, at Tesla-grundlæggeren kun skulle arbejde midlertidigt for Donald Trump, men det har ikke været meldt klart ud, hvornår han ville stoppe ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP.
Elon Musks mandat som såkaldt specialansat af den amerikanske regering løber i 130 dage, og den vil derfor være slut med udgangen af maj.
Reuters har foretaget en gennemgang af regeringens agenturer, som viser, at Donald Trump med DOGE indtil videre har formået at skære 12 procent fra den samlede føderale arbejdsstyrke.
En vild udvikling mellem Donald Trump og Elon Musk!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Elon Musks mystiske halsmærke vækker reaktioner på nettet
- Medie: Elon Musk vil trække sig som rådgiver for Donald Trump