
Lige nu: Et fly er styrtet ned på Bornholm.
Bornholms Politi oplyser på Twitter, at der i dag har været et uheld med et sportsfly ved Bornholms Lufthavn. Politiet skriver, at redningsberedskabet arbejder på stedet.
Ifølge Bornholms Tidende skulle der være to personer i sportsflyet.
Flyet skulle være styrtet ned i en skov cirka to kilometer fra lufthavnen. Ifølge Bornholms Tidende skulle der være hældt brandskum på flyet.
Der har været et uheld med et sportsfly ved Bornholms Lufthavn. Redningsberedskabet arbejder på stedet. Søndre Landevej er spærret ved 9 km-kantpælen. Vi vender tilbage med yderligere kl. 1700.
— Bornholms Politi (@BornholmsPoliti) June 7, 2019
Overfor Ekstra Bladet kan vagthavende ved Bornholms Politi ikke oplyse, hvad tilstanden er ved de to personer, men han kan oplyse, at de var ved bevidsthed, da de blev reddet ud af flyet.
Politiet skriver, at de kommer med nye oplysninger kl 17:00.