Den tidligere minister Henrik Sass Larsen modtager ekstraordinær førtidspension, selv om han er dømt i en sag om børneporno. Nu skal reglerne ændres.
Det var tilbage i september, at Henrik Sass Larsen modtog en fængselsdom, efter han var gået igennem en sag om overgrebsmateriale med børn.
Siden har det rygtedes, at politikeren det til trods vil modtage en førtidspension fra Socialdemokratiet i kraft af, at han har været minister for industri, erhverv og finansielle anliggender.
Men det har ikke været med Socialdemokratiets gode vilje, at det er blevet sådan ifølge gruppeformand Leif Lahn.
– Vi har fulgt reglerne, og der har desværre ikke været nogen udvej, skriver han i et svar til Politiken.
Reglerne skal ændres
Leif Lahn nævner dog ikke specifikt Henrik Sass Larsens sag. Men det fremgår af Politiken, at det er den sag, han henviser til.
Men Socialdemokratiet vil nu arbejde for, at reglerne bliver ændret, for “politikerne skal have samme vilkår som almindelige danskere, der er på arbejdsmarkedet”.
Desuden skal det heller ikke være politikere, der sagsbehandler tidligere kolleger, for det skal være en “administrativ beslutning”, lyder det fra Leif Lahn.
Møder er fortrolige
Det var Ekstra Bladet, der i sin tid afslørede, at Henrik Sass Larsen har fået tildelt “førtidsfolkepension” af Folketingets ledelse, Præsidiet.
Møderne i Præsidiet er fortrolige. Derfor er historien ikke blevet bekræftet. Men afsløringen fik Danmarksdemokraterne til at ville have et svar af Folketingets formand Søren Gade.
Derfor er sagen også kommet på dagsordenen på et møde i Udvalget for Forretningsorden onsdag formiddag.
Henrik Sass Larsen ansøgte
Henrik Sass Larsen har i en årrække været nøglefigur hos Socialdemokratiet. Sagen mod ham har derfor været meget omtalt, da han har været i besiddelse af en stor mængde overgrebsmateriale.
I Københavns Byret blev han idømt en ubetinget fængselsdom på fire måneder, og efterfølgende har han så ansøgt om førtidspension fra Folketinget.
Politiken skriver nu, at Folketings Administration har haft den indstilling, at han skulle have denne pension, for ellers ville Folketinget bryde loven.
Præsidiet har ikke givet afslag
Det er også Leif Lahns forklaring, for han siger, at Præsidiet har fulgt reglerne. Det er i sidste ende dem, der skal ja eller nej til en sådan ansøgning.
Præsidiet har ikke tidligere givet afslag i de tilfælde, hvor administrationen har indstillet til pension, hvilket fremgår af et notat fra Folketingets Administration.
I Folketingets Præsidium sidder der fem politikere fra Venstre, Socialdemokratiet, SF, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.
Politiken kan samtidig berette, at Liberal Alliances medlem ikke var tilstede på mødet, hvor sagen om førtidspensionen i sidste ende blev godkendt.
En penibel sag for Socialdemokratiet!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!