En bemærkning fra nærmeste hold sender et nyt lys over situationen.
Cykelsæsonen er i gang på fulde drøn, og inden længe står den atter på sommer, lange etaper, bjerge og drama på tv.
Jonas Vingegaard og resten af feltet tager nemlig hul på Giro d’Italia den 8 maj, og herefter venter to hæsblæsende måneder for den ydmyge Glyngøre-dreng.
Men for Jonas Vingegaard handler det ikke kun om cyklen, men også om familien derhjemme.
Når kalenderen er pakket, kræver det nemlig en del planlægning.
Særligt når børnene også skal have en hverdag til at hænge sammen.
Den danske cykelstjerne får igen opbakning helt tæt på løbene.
Ifølge Ekstra Bladet rejser Trine Vingegaard og parrets børn, Frida og Hugo, med til både Giro d’Italia og Tour de France i år.
Familien rejser med
Turen til Italien bliver dog ikke fra start, for familien støder først til mod slutningen, når Giro d’Italia nærmer sig afslutningen i Rom den 31. maj.
Trine Vingegaard fortæller til Ekstra Bladet, at rejserne i høj grad bliver tilpasset børnene.
“Ja, det gør vi, men de seneste år har det været på deres (børnenes, red.) præmisser. Det bliver lidt, fordi vi normalt rejser rigtig meget op til”, siger hun til Ekstra Bladet.
Jonas Vingegaard stiller til start i Giro d’Italia for første gang, og han regnes som en af de helt store favoritter, blandt andet fordi Tadej Pogacar ikke er på startlisten.
Senere venter Tour de France, hvor Pogacar ventes at blive en af de største udfordringer.
Vingegaard har vundet løbet i både 2022 og 2023, mens han sidste år måtte nøjes med den samlede sejr i Vuelta a España.
Troen er dog stor på den danske stjernerytter – ikke mindst hos familien.
Hun lægger ikke skjul på, at selvom det bliver i det små, så rejser de rundt og ser ham, når han vinder begge løb:
“Så det bliver i det små, at vi rejser rundt, men vi kommer selvfølgelig, når han vinder dem BEGGE”.
For Vingegaard er Giroen stadig den eneste grand tour, han mangler at vinde.
Om det lykkedes ham kan du følge meget mere med i, når Giro d’Italia køres fra 8. til 31. maj.
Herefter venter et par dages pause, før Tour de France følger fra 4. til 26. juli.