Med Ebbe Preislers død er spørgsmålet om, hvorvidt aktiv dødshjælp skal gøres lovligt, atter kommet frem.
Dette er en kommentar. Holdningerne heri er skribentens egne.
Det er et af de mest omdiskuterede emner. Skal aktiv dødshjælp være lovligt i Danmark?
Emnet har været oppe og vende adskillige gange i medierne, og en af de seneste gange skyldtes sagen om et ældre ægtepar.
Tilbage i september 2023 skrev parret en kronik i Politiken, hvori de gav udtryk for, at de havde et ønske om at tage herfra sammen.
– Min kone og jeg vil gerne have et par dødelige piller, sådan som modstandsfolk havde det under krigen, så vi en rolig formiddag – med hende i komfortkørestolen og mig i hvilestolen ved siden af – kan tage dem frem, se hinanden kærligt i øjnene og sige “Farvel min elskede. Tak for alt. Sov godt”.
Få måneder senere gav Ebbe sin demens- og parkinsonsramte hustru, Mariann, en dødelig dosis metadon, hvorefter han skrev et afskedsbrev og indtog så selv medicinen.
Ebbe nåede dog at få modgift, og han blev efterfølgende sigtet for drabet på sin hustru.
I 2024 blev han løsladt, selvom sigtelsen forblev.
Valgte selv at tage herfra
I 2025 ventede han fortsat på at modtage et anklageskrift, men sagen nåede aldrig for en domstol, da han i denne uge gik bort.
Det bekræftede børnene, Jonas og Louise Preisler, i et opslag på Facebook, hvoraf det også fremgik, at: “Ebbe selv har valgt at tage herfra”.
Mariann og Ebbe endte dermed med at tage herfra, men ikke på egne præmisser, som beskrevet i kronikken.
I stedet blev det adskilt og med en sigtelse for drab hængende over hovedet.
Men skulle de have lov til at gå herfra på deres egne præmisser?
Det er et svært spørgsmål, for når det kommer til aktiv dødshjælp, så er der både for- og modargumenter.
Det første argument, der i den grad også gør sig gældende i Ebbe og Marianns sag, er retten til selvbestemmelse.
I afskedsbrevet skrev Ebbe, at Mariann følte sig “træt, ufri, magtesløs og ked af det”.
Aktiv dødshjælp kunne med andre ord have givet Mariann selvbestemmelse over sit eget liv og dermed muligheden for at tage herfra, hvis det var hendes eget ønske.
Hertil er det næste argument: Lindring. For hvad med dem, der er terminalt syge?
Her får patienter at vide, at de skal leve, selvom deres krop og sind kan være udsat for både voldsom fysisk og psykisk smerte og forringelse.
Bør man ikke have lov til at tage herfra med værdighed?
Dette taler ind i det næste: for hvad med passiv dødshjælp?
Passiv dødshjælp – dsv. hvor livsforlængende behandling enten ikke igangsættes eller standses – er allerede tilladt i Danmark.
Hvorfor skulle aktiv dødshjælp så ikke være det?
Hvad hvis man ændrer holdning?
Der er selvfølgelig også modargumenter, som skal nævnes, når det kommer til et så debatteret emne.
Hvad hvis patienten havde skiftet holdning?
Hvis patienten eksempelvis led af voldsom depression, da der blev givet udtryk for, at han eller hun havde et ønske om at tage herfra.
Et ønske, der måske havde forsvundet, hvis personen havde modtaget korrekt behandling og efterfølgende opbygget en ny lyst til livet.
Man kunne selvfølgelig lave nogle kriterier, der skulle overholdes, hvis man skulle kvalificere sig til aktiv dødshjælp for at undgå situationer som disse, men argumentet er værd at nævne.
Et andet kan være fejlvurdering.
En læge kommer med sin vurdering og diagnose, men som bekendt er læger mennesker, og det er menneskeligt at fejle.
Hvad hvis du modtager en diagnose, der i øjeblikket ligner en dødsdom, men som ved en second opinion ikke er det?
Hvad hvis der når at blive fundet en ny behandlingsmulighed i den tid, hvor man går og venter?
Der er også en risiko for misbrug.
Kan føle sig som en byrde
Mariann og Ebbe gav selv udtryk for, at de havde et ønske om at tage herfra, men hvad hvis andre følte sig presset?
Man har tidligere hørt om, hvordan ældre, svage eller handicappede føler sig som en byrde.
En byrde for familien og en økonomisk byrde for samfundet.
Hvad hvis de oprigtigt har et ønske om at være her, men føler sig nødsaget eller presset til at gøre brug af aktiv dødshjælp?
Afslutningsvis er der også den etiske problematik.
Lægerne uddanner sig for at redde liv. De valgte ikke at uddanne sig for at afslutte liv.
Med andre ord vil aktiv dødshjælp stride imod de etiske principper.
Jeg medgiver, at det er et emne, som mange personer har tæt inde på livet og som vækker mange følelser og holdninger.
Personligt er jeg selv meget i tvivl om, hvorvidt jeg er for eller imod, da der er relevante argumenter fra begge lejre.
Derfor kunne det også være interessant at høre din holdning.
Synes du, at aktiv dødshjælp skal være tilladt i Danmark? Skriv hvorfor eller hvorfor ikke i kommentarsporet på Facebook. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.
Er du i krise, eller går du med tanker om selvmord?
Det hjælper at dele dine tanker.
Ring til Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage mellem 11 og 05
LÆS MERE:
° 81-årige Ebbe Preisler løslades