
Ved gårsdagens kommunalvalg gik Dansk Folkeparti 132 mandater tilbage i forhold til valget i 2017. Nu anmoder partiets formand om et valg af ny formand.
Kristian Thulesen Dahl er parat til at trække sig fra formandsposten i Dansk Folkeparti.
Det gjorde han helt klart, da han talte til den fremmødte presse på Christiansborg onsdag formiddag.
– Der kommer også et punkt på dagsordenen, der hedder ekstraordinært årsmøde i Dansk Folkeparti, hvor man kan vælge en ny formand for partiet, lød det fra en Kristian Thulesen Dahl, som ifølge Ekstra Bladet talte med en bævende stemme.

– For det er klart, at med det resultat ,vi har fået, er det jo en situation, hvor jeg også må påtage mig mit ansvar. Vi står i en situation, hvor jeg vurderer, at der godt kan være brug for noget helt nyt, fortsatte han.
– Der skal ske noget ekstraordinært i Dansk Folkeparti. Vi skal ud og genvinde kontakten med Danmark.
Formanden erkender, at partiets nederlag har været historisk stort. Således har partiet mistet 132 mandater siden 2017 og har nu 91 mandater på landsplan.
Hvad tænker du om denne sag?
Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!