Kvit smøgerne eller arbejdet: Fra nu af er det slut med cigaretter i arbejdstiden

Hvis du er ryger og aktiv på arbejdsmarkedet, skal du fra i dag af tænke dig ekstra godt om, inden du finder lighteren frem og tænder din smøg – i hvert fald hvis du arbejder for Aalborg Kommune.

For fra i dag indføres der røgfri arbejdstid for alle ansatte i Aalborg kommune, som er landets tredjestørste kommune.

Reglerne kan potentielt set påvirke 18.000 ansatte og gælder både inden – og udendørs.

Det skriver TV 2.

Hvis du vælger at overtræde reglen, er det ikke lidt, du må betale for det.

For det kan ifølge TV 2 få ‘ansættelsesmæssige konsekvenser’.

Foto: Shutterstock

Flere kommune er allerede ‘røgfrie’

Aalborg Kommune er ikke den eneste kommune, der ikke ønsker, at deres ansatte skal ryge i arbejdstiden.

Fra første august vil samme forbud gælde for de ansatte i eksempelvis Vejle Kommune.

Læs også: Rygning i arbejdstiden: Snart bliver det forbudt for tusindvis af ansatte

I Region Nordjylland er reglen om røgfri arbejdstid allerede indført i kommuner såsom Hjørring, Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord Kommune.

Hvad tænker du om dette? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.