
Lasse Lilja Vilhelmsen fra ‘Gift ved første blik’ fortæller nu, at det bedste ved brylluppet slet ikke var med i afsnittet.
Endelig!
Efter mange måneders venten fik danskerne endelig det, de har gået og ventet på – en ny sæson af ‘Gift ved første blik’.
Vi er som bekendt nået til den 11. sæson af det populære program, og torsdag aften lagde DR stærkt ud med at præsentere de to første par.
Den ene deltager er 41-årige Lasse fra Virum, der bliver sat sammen med 41-årige Dorthe fra Kastrup, og det var Lasse meget tilfreds med.
Det er han ikke bleg for at indrømme i et interview med Newsner.
– Min allerførste tanke, da jeg ser Dorthe, var, “Hold kæft, hvor er jeg heldig”. Jeg kunne næsten ikke have skrevet det bedre, fortæller Lasse og uddyber:
– Det er svært at bede om mere. Og så var det også bare et møde, hvor vi møder hinanden med en masse grin og smil. Og jeg tror ret hurtigt, vi finder ud af, at vi begge to er sådan nogle krammere.
Til Newsner fortæller Lasse, at det var en følelse af sikkerhed, som han fik af endelig at se Dorthe.
– Jeg havde sådan en følelse af, at da jeg så hende, så havde jeg lige pludselig sådan et anker, hvor vi var fælles om det, og vi bare stod i det sammen.
– Indtil da havde jeg bare været alene med mine egne tanker og spekulationer og alt muligt andet. Nu var vi to i båden. Og det var så fedt, og det var så skønt, og det var så forløsende at se hende.
Artiklen fortsætter under billedet…

Tilmeldte ikke sig selv
Selvom han var tilfreds med at blive sat sammen med Dorthe, så var det faktisk slet ikke hans egen idé at tilmelde sig programmet.
En caster havde således kontaktet ham med tilbuddet, men til at starte var det noget, han lige skulle overveje en ekstra gang.
– Lige på det tidspunkt stod jeg sådan et sted, hvor jeg faktisk ugen forinden havde sagt, at det her faktisk var noget, jeg lige skulle have en stor pause fra i lang tid, fordi jeg kunne i hvert fald ikke selv få det til at fungere. Og når jeg mødte nogen, så var det bare svært for mig at være i.
Efter at have tænkt over det kunne Lasse dog godt se, at det var en unik mulighed at lade en ekspert stå for at forhåndsgodkende hans kommende hustru.
– Så jeg ville faktisk føle mig lidt som om, at en chance går mit øje forbi, hvis jeg ikke sagde ja.
Særlig samtale blev ikke vist
Adspurgt, hvad der var det bedste ved dagen, fortæller Lasse, at det faktisk var noget, som man ikke ser i afsnittet.
Det er nemlig en samtale, som han og Dorthe har.
– Det her med at gå ind til sådan en bryllupsfest med hendes gæster og mine gæster og egentlig have følelsen af, at vi kunne have været sammen i flere år og inviteret til et bryllup ligesom alle mulige andre.
– Det er altså stemningen. Den summede helt, og folk var glade og emmer på kryds og tværs. Og jeg tror egentlig, at generelt var det også den der følelse af, at når der blev sagt farvel og tak for i aften, så var det sådan, at der var ikke nogen, der havde lyst til at tage hjem.
Hvad synes du om det første afsnit? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.
LÆS MERE:
- DR får voldsom kritik før ‘Gift ved første blik’-premiere
- Her er de nye deltagere i ‘Gift ved første blik’ 2025