
Da Donald Trump og hans hustru Melania i går ankom til statsbesøget i Storbritannien, skilte førstedamen sig ud. Hendes hat tog nemlig meget fokus, og nu er det kommet frem, at den gemmer på en skjult besked.
I disse dage er Donald Trump på sit andet statsbesøg i Storbritannien. Et statsbesøg er en officiel tur til Storbritannien, hvor den siddende monark inviterer på vegne af regerings råd.
Den amerikanske præsident har allerede en gang været på et statsbesøg. Det skete i juni 2019, hvor han blev inviteret af dronning Elizabeth. Normalt bliver præsidenter som har embedet en ekstra gang ikke inviteret på statsbesøg. De bliver i stedet inviteret til te eller frokost.
Men kong Charles har valgt at gøre tingene lidt anderledes. I februar kom det ifølge BBC frem, at Trump var blevet inviteret til et statsbesøg for anden gang. Invitationen kom som en overraskelse for mange, og samtalerne gik på, om invitationen skyldtes, at der havde været en anden præsident i mellem Trumps to regeringsperioder, om invitationen skyldtes, at der var kommet en ny monark eller noget helt tredje.
Men i går ankom Donald og Melania Trump så til statsbesøget. Allerede fra de landede med helikopteren og blev modtaget af prins William og prinsesse Kate tiltrak førstedamen sig i den grad opmærksomhed.

Hattens skjulte besked
Da præsidentparret ankom til Windsor Castle, stod William og Kate klar til at tage imod dem, inden de blev ført hen til slottet, hvor kong Charles og dronning Camilla ventede.
Melania var ved ankomsten iført et tidsløst gråt sæt fra Dior, men det var hendes hat, der stjal al opmærksomheden.
Hun var iført en bredskygget lilla hat, der i mange situationer skjulte hendes øjne. Den brede hat fik minderne frem om det kat, der ved Donald Trumps indsættelse tiltrak sig stor opmærksomhed. Den var nemlig i vejen, da præsidenten ville kysse hende. Det fik efterfølgende internettet til at gå amok.
Nu har hun igen iført sig en bredskygget hat, der har tiltrukket sig stor opmærksomhed. Stylisten og Vogue-medarbejderen Marian Kwei er ikke i tvivl: Hatten er ingen tilfældighed.
– Hatten med den brede skygge, der skjuler hendes ansigt, peger på en holdning, hvor hun ønsker, at alle øjne skal være rettet mod hendes mand og hans dagsorden, mens de er her, siger Marian Kwei til BBC.
Hattens farve understreger det faktum. For selvom den amerikanske præsident er kendt for sine røde slips, så havde han til statsbesøget valgt at droppe det. Han var i stedet iført et lilla slips i samme nuance som hustruens kat.
Statsbesøget bød onsdag på flere oplevelser for præsidentparret. Kong Charles havde inviteret præsidenten til at inspicere en æresvagt bestående af tre regimenter fra Household Division: Grenadier Guards, Coldstream Guards og Scots Guards, forud for en parade i Quadrangle ved Windsor Castle.
De fik set flere historiske ting, som vidnede om Storbritannien og USAs nære forhold. Om eftermiddag var præsidentparret ifølge det britiske kongehus ude og lægge en krans ved dronning Elizabeths grav. Dagen blev afsluttet med en statsbanket, hvor gallatøjet var fundet frem.
Hvad synes du om Melanias hat? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.
LÆS MERE:
- Melania Trump er “konstant bekymret” for Barron Trump
- Melania Trumps magtforskydning er ‘det store samtaleemne’