
Det var ikke en hvilken som helst dag i Grønland, da den franske præsident Emmanuel Macron i går satte fødderne på arktisk jord.
Besøget, der blev mødt med stor opmærksomhed, sendte et klart signal om international opbakning ifølge Mette Frederiksen.
– Præsident Macrons besøg er et klart udtryk for, at vi kan regne med Frankrig. Også i svære tider, skrev statsminister Mette Frederiksen i en story i går.
Med svære tider henviser hun nok til den stigende pres fra Donald Trump og USA. Donald Trump har senest udtalt, at USA nok skal få kontrol over Grønland på den ene eller anden måde.
Europa holder sammen
Besøget blev hurtigt fulgt op af et nyt opslag på Facebook, hvor statsministeren deler sine personlige tanker om dagen.
– I går var en af de dage, jeg sent vil glemme, lyder det fra Mette Frederiksen.
I sin tale sagde Macron da også tydeligt, at besøget også handlede om at sende et klart signal om europæisk sammenhold.
Statsministeren fremhæver det europæiske fællesskab som helt afgørende ikke mindst i Arktis, hvor sikkerhed og stabilitet spiller en større rolle end nogensinde.
– Rigsfællesskabet står ikke alene. Vi står tæt sammen med vores europæiske allierede. Og det er den vej, vi skal gå, hvis vi skal løse de udfordringer, vi står overfor, skriver Mette Frederiksen.
Hun understreger, at det især handler om tryghed og sikkerhed.
Taknemmelighed og håb
Macrons tilstedeværelse i Grønland tolkes af statsministeren som en stærk tilkendegivelse af europæisk opbakning.
– Det er jeg taknemmelig for, skriver hun.
Hun roser Frankrig for at stå vagt om fundamentale værdier som demokrati, frihed og retten til selvbestemmelse.
Afslutningsvis sender hun en varm tak til både Macron og Grønlands naalakkersuisoq Jens-Frederik Nielsen:
– En stor tak til Præsident Macron og Jens-Frederik for en god dag i Grønland i går. Det bringer håb til alle, der ønsker fred og demokrati.
Macron landede søndag i Nuuk sammen med Danmarks statsminister. De skulle officielt tale om sikkerheden i Arktis og Atlanterhavet sammen med Jens-Frederik Nielsen, som er den grønlandske leder.
Du kan læse det fulde opslag herunder:
Hvad tænker du om hendes udtalelser? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.
LÆS MERE:
- Mette Frederiksen blev tilbudt krisehjælp efter overfald
- Stor enighed blandt politikerne: Beholder egen pension