
Danmarks statsminister har brugt flere dag væk fra Christiansborg, og nu har hun delt en række billeder fra turen, hvor hun både har været i Grønland og på Færøerne.
Danmarks statsminister har de sidste par dage været rundt flere steder i rigsfællesskabet.
Først var hun et par dage i Nuuk. Her dukkede den franske præsident
Emmanuel Macron også op, og han kom med et budskab om europæisk solidaritet og støtte til Grønland. Noget som ikke bare fik smilet frem hos Mette Frederiksen, men også hos Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.
Udover støtten har Frankrig ifølge DR tænkt sig at åbne et generalkonsulat i Nuuk. Dermed kan Frankrig sikre sig en mere permanent diplomatisk tilstedeværelse i Grønland.
Efter besøget i Grønland tog statsministeren til Rigsmøde her på Færøerne. Nu har hun på Instagram delt et opslag omkring besøget, og her er der en kommentar, der går igen.
Kommentar går igen
I opslaget har hun delt en række blandede billeder fra turen. Der er både de officielle opgaver, men der er også blevet plads til de mere private billeder.
Det første billede i opslaget er af Mette Frederiksen og ægtemanden Bo Tengberg. De sidder tæt sammen på en klippe. Hun hviler sit hoved på hans skulder, og han har armen kærligt omkring hende. Det billede har i den grad fået danskerne til tasterne, for de er vilde med det kærlige billede.
– Årh du er så glad METTE dejligt og med din BO, lyder det fra en, mens en anden skriver:
– Skønt billede af dig og din mand! Du har også brug for en bred skulder at læne dig op af.
At Mette Frederiksen viser en mere blød side end bare politikeren er noget, som er gået rent end ved mange af dem, der har set billederne.
– Super dejligt foto af dig og din mand, det viser bare at du er andet end statsminister, som du i øvrigt gør rigtig godt.
– Nuuuurh fineste billede af jer.
Hvad synes du om Mette Frederiksens nye billeder? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.
LÆS MERE:
- Mette Frederiksen i Grønland: Nu beroliger hun danskerne
- Mette Frederiksen blev tilbudt krisehjælp efter overfald