
Sidste år blev Morten Kjeldgaard og Frederik Haun forældre til to tvillingepiger. Men selvom de nu har mere at se til i hverdagen, så husker de stadig at minde hinanden om kærligheden.
Der er ingen tvivl om, at kærligheden mellem ægteparret Morten Kjeldgaard og Frederik Haun er stor. Det kunne man både se, da de medvirkede i programmet ‘Far, far & børn’, hvor de kæmpede for at blive forældre, men man kan også tit se kærligheden mellem dem på de sociale medier.
Her er de ikke bange for at lægge en smuk kærlighedserklæring op til den anden, og det har Morten Kjeldgaard nu gjort igen.
I et opslag på Instagram deler han nogle smukke ord om Frederik Haun.
“Største støtte”
Når der kommer børn ind i et forhold, kan det være svært at finde tid og overskud til at vise sin partner den kærlighed og omsorg, de fortjener.
Morten og Frederik blev forældre til tvillingepigerne Emma og Nora fredag den 27. september, men selvom det er en kæmpe omvæltning at få børn, så ser de to ud til at være gode til at huske hinanden.
Hvad end det er at nyde en stund i solen sammen, mens pigerne sover eller at tage et smut i træningscenteret sammen, når en af bedstemødrene kigger forbi. De har begge to flere gange lavet rørende opslag på de sociale medier, og nu har Morten igen været ude og hylde sin elskede.
I opslaget har han en delt en video med en masse skønne billeder og oplevelser fra parrets tid sammen. Her opfordrer han alle til at huske at værdsætte dem, der er der for en. Det er også derfor, han har valgt at lave opslaget. Han vil hylde Frederik.
– Tak til min dejlige mand for at være den største støtte altid. Jeg glæder mig til fremtiden med dig og alle de ting, vi skal opleve sammen, skriver Morten Kjeldgaard i videoen og slutter den med:
– Jeg elsker dig, Frede.
Det er så vigtigt at hylde kærligheden! Nu hjælpes vi ad med at ønske dem alt det bedte fremover.
LÆS MERE:
- Frederik Haun deler sød video: “Det sker så sjældent nu”
- Frederik Haun deler ærlige ord om faderskabet