Nu kommer Mona Juul med kraftig opfordring

Formanden for Det Konservative Folkeparti har haft en træls oplevelse med sin hund Ludvig, der er blevet skambidt af en hund, der ikke var i snor.

Det var bestemt ikke en af de bedste dage, da politikeren Mona Juuls mand forleden var ude at gå en tur med hunden Ludvig.

Her mødte de nemlig en hund, der ikke var i snor, som gik i flæsket på Ludvig. Først troede de to dog ikke, der var sket det helt store med hunden.

Nu har Ludvig dog fået en kæmpe byld på halsen. Familien har været en tur til dyrlægen med Ludvig, hvorefter hunden får sig en velfortjent lur.

Mona Juul kommer med opfordring

“Hvor svært kan det være? Forleden udviklede min mands gåtur med Ludvig sig i en meget træls retning. En stor løs hund gik lige i flæsket på Ludvig. Først troede vi ikke, at der var sket det store, men nu vidner en kæmpe stor byld på halsen om det modsatte”, skriver partiformanden på Facebook.

Se opslaget herunder eller klik her.

Nu kommer Mona Juul med en kraftig opfordring om, at folk derude holder deres hunde i snor, hvis de ikke kan styre den.

– En stor hund tog Ludvig i nakken og holdt ham fast, da min mand var ude at gå med ham. Det gjorde mig både ked af det og vred. Jeg kunne ikke lade være med at tænke: “Hvorfor var der pludselig en løs hund”?, siger Mona Juul til TV 2.

Hunden gik til angreb

Mona Juuls mand forsøgte at lægge sig imellem hundene, og Ludvig fik sig til sidst revet løs. Partiformanden fortæller, at det var en ret voldsom oplevelse, men der gik nogle dage, før familien opdagede bylden.

Den angribende hund havde halsbånd på, men da hendes mand forsøgte at tage fat i den for at se, hvor hunden kom fra, gik den til angreb.

Mona Juul fortæller i dag, at man møder mange holdninger som hundeejer om, at man eksempelvis skal samle op efter sin hund, men hun synes, det vigtigeste er, at hunde ikke angriber hinanden.

Samtidig vedkender hun, at hun ikke skal opdrage på andre hundeejere, men hun oplever bare tit, at mange ikke har helt styr på deres hund.

Det er heller ikke altid, hun selv har det, men så har hun også sin hund i snor. Partiformanden ønsker ikke at pege fingre, men hun vil gerne, at folk har respekt for reglerne og hinanden.

Hvor er det synd for lille Ludvig! Vi håber, at folk passer bedre på fremover!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...