Omikron-varianten spreder sig nu blandt de ældre

Når mange ældre bliver smittede forventer Sundhedsstyrelsen, at presset på hospitalerne vil vokse i januar og februar.

Indtil videre har Omikron i høj grad bevæget sig blandt de unge borgere, men fra uge 51 til uge 52 blev smitten blandt personer over 65 år mere end fordoblet, skriver Sundhedsstyrelsen i en rapport, dog uden at oplyse det præcise tal.

I en pressemeddelelse uddyber Sundhedsstyrelsens direktør, Helene Probst:

Foto: Shutterstock

– Vi ser en begyndende smittespredning med Omikron-varianten i aldersgrupperne over 65 år, og der går nok et par uger, før vi ved, om det betyder, at der kommer flere indlæggelser i de aldersgrupper.

Forventer flere på hospitalerne

I løbet af december er Omikron-varianten blevet den dominerende variant i Danmark, og det har medført et støt stigende smittetal.

Sundhedsstyrelsen følger situationen tæt og har bedt regionerne sikre den nødvendige kapacitet, hvis der skulle opstå behov for flere covid-sengepladser.

Mindre risiko for indlæggelse når man er smittet med Omikron

I denne uge kom de danske myndigheder med sin vurdering af, hvor smitsom og farlig Omikron-variationer er – vurderingen lyder, at risikoen for at blive indlagt med Omikron-varianten kun er halvt så stor, som hvis man er smittet med Delta-varianten.