Overlevede Air-India tragedie: Sådan slap jeg ud

Der gik kun få sekunder fra lettelsen over at være i luften til den totale rædsel. Flyet fra Air India var knap nok kommet af jorden, før noget gik helt galt.

Flyet, der havde sat kurs mod London, styrtede ned i et boligområde ikke lang fra landingsbanden.

I skrivende stund er omkring 274 bekræftet omkommet efter flystyrtet i byen Ahmedabad i det vestlige Indien.

Kun én slap ud, og nu åbner den 40-årige Vishwash Kumar op om, hvordan han som den eneste overlevede det tragiske flystyrt.

– Alt skete foran mig. Jeg kan stadig ikke tro, at jeg overlevede. I et kort øjeblik troede jeg også, at jeg skulle dø. Men da jeg åbnede mine øjne, opdagede jeg, at jeg var i live. Så forsøgte jeg at flygte. Jeg trak bæltet ud under sædet og prøvede at slippe væk, og så lykkedes det mig, forklarer han til Sky News.

Man ved endnu ikke, hvorfor flyet styrtede ned.

Et mirakel midt i katastrofen

Et hul i siden af bygningen blev hans redning.

– Den side jeg landede på, var ikke den med hostellet. Jeg landede på stueplanssiden. Jeg ved ikke, hvordan det så ud på den anden side. Men der var åbent på min side. Så snart døren gik i stykker, kunne jeg se, at der var åbent for mig og en mulighed for at komme ud. Så lykkedes det mig at komme ud.

Den anden side af bygningen var dækket af en mur. Ingen på den side havde ifølge Kumar en chance for at komme ud.

Kumar selv kalder det ren og skær overlevelse, og det er stadig uforklarligt for ham, hvordan han er i live i dag som den eneste.

– Men den modsatte side, muren på bygningen, ville have blokeret folk, og ingen ville have kunnet komme ud. Det var virkelig kun på min side, der var plads til at slippe ud. Men stadig, jeg ved ikke, hvordan jeg overlevede.

Vishwash mistede selv sin bror, der også var ombord på flyet.

De kommende dage vil forhåbentligt bringe flere svar på, hvad der gik galt med flyet og give vished for de efterladte.

Sikke en tragisk sag. Må de hvile i fred. Vores tanker går til de efterladte.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...