
Musikeren Ozzy Osbourne er død få uger efter sin store afskedskoncert i Villa Park.
Den 76-årige britiske musiker Ozzy Osbourne er død få uger efter sin afskedskoncert med Black Sabbath i Villa Park.
Her var der tusindvis af mennesker blandt publikum.Også bands som Metallica, Guns’n’Roses, Slayer og Pantera spillede som en sidste hyldest.
Familien fortæller i en erklæring, at han døde “omgivet af kærlighed” ifølge Sky News. Ved koncerten takkede han sine fans fra scenen.
– I har ingen idé om hvor taknemmelig, jeg er, lød det.
Ozzy Osbourne sad ned
Koncerten sluttede med, at Ozzy Osbourne først spillede nogle numre med et soloband, og dernæst afsluttede han koncerten med at spille numre med sit tidligere band Black Sabbath.
Under koncerten sad Ozzy Osbourne ned på en kongetrone, fordi han ikke havde kræfterne til at stå op og synge.
Ozzy Osbourne blev kendt som frontmand i Black Sabbath og siden som soloartist med hits som ‘Crazy train’ og ‘Paranoid’.
Bed hovedet af flagermus
Senere blev han et internationalt navn med MTV-serien ‘The Osbournes’ i starten af 00’erne, hvor han var hovedperson. Serien handlede om hans egen familien bestående af hustru og manager Sharon Osbourne og deres børn Jack og Kelly.
Han aldrig lagde skjul på, at han havde levet et vildt liv, hvor han blandt andet havde bidt hovedet af en flagermus på scenen.
De seneste år kæmpede han med Parkinsons sygdom, som han fik konstateret i 2019, samt andre udfordringer med helbredet.
Familien sender meddelelse
Det var ingen hemmelighed, at han havde haft et langt liv med stof- og alkoholmisbrug. Ved sin død efterlader han sig hustruen Sharon Osbourne, fem børn og børnebørn.
– Det er med større tristhed end ord kan beskrive, at vi bliver nødt til at meddele, at vores elskede Ozzy Osbourne er død denne morgen. Vi ønsker, at alle respekterer vores privatliv lige nu, stod der i meddelelsen fra familien bestående af Sharon, Jack, Kelly, Aimee og Louis.
Ozzy Osbourne har igennem tiden modtaget en række priser og høstet stor anerkendelse for sin musik, efter han startede karrieren i 1970’erne i Black Sabbath.
Ozzy Osbourne gik solo
Han blev senere smidt ud af bandet på grund af sine problemer med alkohol og stoffer og skabte sin egen karriere i 1980’erne, og i 1994 modtog han en Grammy for nummeret ‘I don’t want to change the world’.
i 2006 blev han desuden sammen med resten af Black Sabbath optaget i Rock and Roll Hall of Fame, og Ozzy Osbourne vendte siden tilbage i forskellige anledninger, hvor han blandt udgav albummet ’13’ i 2013.
Må han hvile i fred!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!