Pensionisten Finn Bak stod pludselig ansigt til ansigt med syv ulve

Lørdag morgen tog hobbyfotografen og pensionisten Finn Bak sit kamera over skulderen og drog ud i skoven mellem Lemvig og Struer.

Planen var egentlig ganske fredelig. Han ville fotografere kronhjorte i morgensolen, men i stedet fik han sig en oplevelse, han sent vil glemme.

Mens Finn bevægede sig stille gennem skovområdet i håb om at få et godt billede af kronvildt, dukkede der pludselig noget helt andet op foran ham.

– Min plan var at lave en fotoserie af Kronvildt og gerne af nogle flotte Kronhjorte. MEN … pludselig var der syv ulve, som ville passere vejen foran mig … dagens overraskelse, skriver han til billederne.

Og hvilken overraskelse det var.

For på de billeder, han senere delte, ser man ulvene kigge direkte mod ham og kameralinsen. De virker til at være rolige, men tydeligt opmærksomme.

Billederne, der næsten ligner malerier, fanger det sjældne øjeblik, hvor naturens mest debatterede rovdyr står samlet i det danske landskab.

Et sjældent øjeblik fanget i naturen

Ifølge TV 2 vurderer Finn Bak, at han var blot 120 til 150 meter fra flokken, inden de forsvandt stille ind i skoven igen.

Selv for en erfaren naturfotograf er sådan et syn noget, man ikke oplever hver dag.

Ulve er normalt sky dyr, og det er sjældent, at man får lov til at se dem i flok – slet ikke i Danmark.

Mødet med de syv ulve har vakt opsigt på sociale medier, hvor mange roser Finn for de smukke billeder og det rolige nærvær, han formåede at udstråle midt i den vilde situation.

–Det er vel nok et fint og særligt syn, skriver en af hans følgere på Instagram, hvor han har delt billederne.

Men flere synes også, det er skræmmende, at ulvene kommer tættere og tættere på.

For Finn Bak selv var det dog først og fremmest en uventet oplevelse i naturen, og et øjeblik han aldrig glemmer.

Newsner har forsøgt at få en kommentar fra Finn Bak selv, men det har desværre ikke været muligt i dag.

Du kan se de fantastiske billeder herunder:

Sikke en oplevelse det må have været. Hvad tænker du om, at vi ser flere og flere ulve i Danmark? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...