Phillip Herron: Fokus på en enlig fars tragiske ende

At være far betyder at beskytte, forsørge og sikre, at dine børn føler sig trygge. Men hvad sker der, når det system, du stoler på, svigter?

Phillip Herrons historie er ikke bare hjerteskærende – den er en chokerende påmindelse om, hvad der kan ske, når en forælder i vanskeligheder efterlades alene med gæld, angst og tavshed fra dem, der burde hjælpe.

En kilde til modgang

Phillip Herron, en fabriksarbejder og hengiven enlig far til tre børn fra Durham, England, havde kun 6 dollars på sin bankkonto, da han tog sit eget liv i 2019.

Han var kun 34 år gammel.

Årsagen? Han blev tvunget til at vente i ugevis på sin første udbetaling fra Universal Credit – en ventetid, der viste sig at være for lang, for grusom og for ødelæggende.

Universal Credit er et britisk velfærdsprogram, der er designet til at erstatte seks ældre ydelser med en enkelt månedlig udbetaling. Det har til formål at forenkle velfærdssystemet og tilskynde folk til at finde arbejde. Men for mange er det blevet en kilde til lidelse.

Som så mange andre, der kæmper for at få enderne til at mødes, var Phillip Herron dybt forgældet, da han stille og roligt ansøgte om Universal Credit – uden at fortælle sin familie, hvor dårligt det stod til.

Den 34-årige far var arbejdsløs og kunne knap nok brødføde og klæde sine børn. Han var bagud med huslejen og begravet i en gæld på næsten 25.000 dollars – inklusive lønningsdagslån med uhyrlige rentesatser på over 1.000 %.

”Det sidste strå”

Som utallige andre søgte han hjælp hos det britiske Universal Credit-system. I stedet fik han tavshed, forsinkelser og stigende gæld.

Universal Credit, der blev indført af den britiske regering i 2013, blev præsenteret som et strømlinet ydelsessystem. Men bag de politiske løfter ligger en mørkere virkelighed. Nye ansøgere skal vente mindst fem uger, før de modtager penge. For dem, der allerede er i krise, er det en livsfarlig forsinkelse.

– Når folk beder om hjælp, er de allerede desperate, sagde Philips mor, Sheena Derbyshire. – At lade dem vente så længe? Det er farligt.

For Philip blev ventetiden og presset for meget at bære.

– Der er ingen grund til, at det skal tage så lang tid. Phillip havde allerede problemer, men jeg tror, at dette var den sidste dråbe, sagde Sheena.

Et totalt chok for hans familie

Blot få timer før sin død postede Phillip et hjerteskærende selfie af sig selv i tårer inde i sin bil. Ved siden af var der en afskedsbesked.

Den næste dag, på en stille landevej, sluttede han sit liv.

Hans mor, Sheena Derbyshire, var fuldstændig overrumplet. – Det var et totalt chok, fortalte hun til Daily Mirror. – Vi havde ingen anelse om, hvor slemt det var blevet. I sit brev skrev han, at familien ville have det bedre uden ham. Det knuste mig.

Efter hans død opdagede Sheena hele sandheden: Phillip var begravet i gæld til banker og forsyningsselskaber. Hans hjem var på randen af tvangsauktion. En udsættelsesvarsel lå begravet i hans papirer.

Sheena gennemgik hans e-mails og stemmemeddelelser. Stemmemeddelelserne var særligt brutale. – At lytte til dem, sagde hun, – var det mest hjerteskærende, jeg nogensinde har gjort.

Hans børn var også knuste. – Den yngste drømmer stadig om ham, sagde Sheena blidt. – Hun sagde, at hun så ham. Hun bad ham om ikke at gå. Men da hun vågnede, var han væk.

Ingen af børnene modtog terapi, ifølge Sheena.

Den offentlige opstandelse har også været voldsom. De sociale medier eksploderede af sorg og vrede, da den tragiske historie om Philip blev kendt. Et indlæg opsummerede det: “Nu er der endnu en død på deres blodige hænder.” Et andet lød: “I burde skamme jer,” rettet mod Ministeriet for Arbejde og Pensioner.

Hvorfor hun taler om det

Sheena mener, at det at tale åbent om sin søns selvmord og dets ødelæggende indvirkning på deres familie kan hjælpe andre, der måske kæmper i stilhed.

Hun sagde: “Man går ikke bare ud en dag og tager sit eget liv. Der er en opbygning.

Så vær sød at tale med nogen. Lad ikke en anden familie gennemgå det samme. Hvis du ikke kan tale med familie eller venner, er der mennesker som Samaritans.”

Tilbage i 2019 håbede Sheena, at de beviser, hun fandt, ville blive brugt i en fuldstændig undersøgelse af Phillips død i Sacriston, Co Durham, og afsløre manglerne ved Universal Credit. Det var dog uklart, om hun fik retfærdighed i sagen.

Som reaktion på tragedien udtalte en talsmand for Ministeriet for Arbejde og Pensioner: – Vores tanker går til Mr. Herrons familie.

Selvmord er et meget komplekst emne, så det ville være forkert at kæde det udelukkende sammen med en persons ansøgning om ydelser.

Vi er fast besluttede på at beskytte sårbare ansøgere og holder løbende øje med vejledningen for at sikre den højeste standard for beskyttelse.

Ikke en isoleret historie

Desværre er Phillips historie ikke enestående. Hans død er blot en af mange, der ifølge WSWS.org kan kædes sammen med det britiske Universal Credit-system.

I 2019 blev Stephen Smith, en kronisk syg mand, der kun vejede 38 kg, erklæret “arbejdsdygtig” og døde kort efter.

Samme år tog Joy Worrall, en 81-årig pensionist, tragisk nok sit eget liv ved at springe ud i en stenbrud, efter at Department for Work and Pensions (DWP) havde indefrosset hendes pensionsydelser, hvilket efterlod hende med kun 6 dollars på kontoen.

Undersøgelsen afslørede, at hun var »for stolt« til at dele sine økonomiske problemer med sin familie og valgte at leve af sine opsparinger. Da disse opsparinger var opbrugt, og hun kun havde 6 dollars tilbage, tog hun den hjerteskærende beslutning at springe ned i et 12 meter dybt stenbrud. Og Martin John Counter, 60, tog sit eget liv, efter at han var blevet uretmæssigt anklaget for velfærdsbedrageri.

Phillips sidste måneder tegner et billede af en mand, der gjorde alt, hvad han kunne, for at holde fast – for sine børns skyld, for sin egen fornufts skyld, for et liv, der blev revet væk under ham.

Desværre følte han, at bureaukratiet ignorerede ham, og det blev fatalt. Til sidst har hans knuste mor, Sheena, en bøn til de britiske myndigheder:

– Hvis dette ikke ændrer sig, sagde hun, – vil han ikke være den sidste.

Læs mere her.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...