
“Der sagde ‘knæk’! Av!” skriver Pia Kjærsgaard i et opslag på Instagram.
Dansk Folkepartis mangeårige politiker Pia Kjærsgaard har været ude for et mindre uheld.
Det fortæller hun i et opslag på Instagram, hvor hun skriver, at hun er kommet til skade, efter at have trådt ned i et hul på græsplænen.
– Jeg trådte ned i et lille hul på græsplænen og vred foden, der sagde ‘knæk’! Av!” skriver hun i opslaget, der også indeholder et billede af hendes venstre fod placeret i en støttende ortopædisk støvle.
Selvom smerten tydeligvis var til at mærke, slap hun heldigvis uden brud eller behov for operation. Hun tilføjer:
– Heldigvis hverken operation eller gibs, men en ret besværlig og tung støvle, der skal holde foden på plads i fire uger. Træls, men sådan er det. Men vejret er jo dejligt, så pyt, skriver hun i opslaget.
På med støttestøvlen
Støtte-støvlen, som ofte bruges ved ledbåndsskader eller kraftige forstuvninger, kan tyde på, at Pia Kjærsgaard i en periode må tage det mere med ro rent fysisk.
Hun kommenterer dog ikke i opslaget, om skaden får betydning for hendes politiske arbejde.
Opslaget har fået mange kommentarer fra følgere, der sender hende gode ønsker og hurtig bedring.
– Pas nu godt på dig selv. Sæt du dig nu I en liggestol og slap af så meget du kan. Men pas også godt på Henrik. Rigtig god bedring, skriver en af hendes følgere.
Mens en anden er mere bekymret for, om der mon er noget mere alvorligt galt med politikeren:
– Er du undersøgt for knogleskørhed ? Syntes det går lidt tit på. God bedring, skriver hun.
Det er nemlig ikke første gang, at politikeren oplyser på de sociale medier, at hun har været uheldig.
Tilbage i august 2024 var hun ude for et cykeluheld, der førte til et kompliceret albuebrud.
Stiller op til regionsrådsvalget
Uheldet denne her gang virker heldigvis ikke til at være ligeså slem. Det er politikeren nok glad for.
For nyligt kunne Dansk Folkeparti i en pressemeddelese oplyse, at hun alligevel ikke er hel færdig med dansk politik.
Pia Kjærsgaard stiller nemlig op som partiets spidskandidat til regionsrådsvalget.
Det er den 18. november, at der valg til regionerne, og her vil den 78-årige politiker således igen være at finde på stemmesedlen.
Pia Kjærsgaard sidder i dag i Folketinget for Dansk Folkeparti og er en del af Folketingets Præsidium.
Hun er tidligere formand for partiet og var fra 2015 til 2019 Folketingets formand, som den første kvinde på posten.
Du kan se det fulde ved at trykke på linket her: