Putin joker med droner over Danmark: “Jeg skal nok holde op”

Den russiske præsident, Vladimir Putin, kom med et kækt svar, da han blev spurgt ind til situationen.

Herhjemme var det en situation, der endte med at skabe gevaldig kaos for tusindvis af mennesker.

I Rusland er det noget, som man godt kan lave lidt sjov med.

Det står helt klart efter et pressemøde i Sochi i Rusland, hvor Vladimir Putin blev spurgt ind til dronesituationen i netop Danmark.

Den russiske præsident var således ikke bleg for at komme med et kækt svar.

Nedlukkede lufthavne

Mange har uden tvivl været utrygge den seneste tid.

Københavns Lufthavn blev lukket ned i flere timer for ikke så længe siden, da man observerede droner over lufthavnen.

Situationen resulterede i, at alt fra politiet til vores statsminister, Mette Frederiksen, måtte udtale sig om den.

Ikke længe efter blev der atter observeret droner over flere lufthavne i Jylland, ligesom der også var meldinger om et russisk skib i dansk farvand.

Det endte med, at politiet opfordrede danskerne til at kontakte politiet, hvis man observerede en mistænkelig eller ulovlig drone.

I alt modtog man herefter mere end 500 droneanmeldelser på nationalt plan.

Dronesituationen har været på manges læber verden over, og nu har man også selv italesat den i Rusland.

Det skriver flere medier heriblandt The Sun.

“Jeg gør det ikke igen”

Under et pressemøde i den russiske by Sochi indtog Vladimir Putin scenen, og det udnyttede moderatoren selvfølgelig til at spørge om dronerne.

– Hvorfor sender du så mange droner ind over Danmark? lød spørgsmålet fra moderatoren.

Og den russiske præsident var tydeligvis i sit kække hjørne, for han kom hurtigt med følgende svar:

– Jeg skal nok holde op. Jeg gør det ikke igen. Hverken til Frankrig, Danmark, København.

Rusland har selv nægtet at skulle stå bag dronerne, og Danmark har hverken be- eller afkræftet, at Rusland skulle stå bag.

Hvad tænker du om hans svar? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...