Rasmus Lauge sætter ord på nederlaget til Portugal

Håndboldspilleren Rasmus Lauge fortæller, at særligt to modstandere drev gæk med danskerne.

Av.

Det er vist det ord, der bedst beskriver følelsen, man sidder tilbage med efter Danmarks nederlag til Portugal ved EM.

Det var også en skuffet Rasmus Lauge, der efterfølgende mødte pressen og fortalte, hvordan stemningen var blandt spillerne.

Det skriver Ekstra Bladet.

“Vi har muligheden for at rejse os”

Man kan snakke om en decideret chokstemning i Jyske Bank Boxen tirsdag aften.

Da fløjten lød var det nemlig en kendsgerning, at de firedobbelte VM-vindere fra Danmark var blevet slået af Portugal 31-29.

Efterfølgende pegede Rasmus Lauge på Martim og Francisco Costa som dem, der særligt gjorde det svært for danskerne.

Ifølge ham drev brødrene direkte gæk med Nikolaj Jacobsens tropper, og han erkender da også, at gutterne har det svært med nederlaget.

Samtidig forsøger Lauge dog også at se torsdagens mellemrundekamp mod Frankrig som en mulighed for at holdet kan rejse sig igen.

– Fornemmelsen er, at vi er skidetrætte over at have tabt i dag. Det er vi ikke vant til på det her hold, men nu har vi en mulighed for at vise, hvad vi er lavet af, fordi der kommer en mægtig modstander på torsdag, hvor vi har muligheden for at rejse os.

I mellemrunden møder Danmark holdene Frankrig, Spanien, Norge og Tyskland, og her kan man virkelig tale om, at danskerne har kniven for struben.

LÆS MERE: