
Lederen af partiet Stram Kurs har ikke redegjort for de mere end 5 millioner kroner, partiet har modtaget i støtte siden folketingsvalget i 2019.
I alt 5,3 millioner kroner har Rasmus Paludan ifølge Ekstra Bladet indtil videre modtaget i partistøtte siden folketingsvalget i 2019.
Det vides dog ikke, hvad pengene er blevet brugt på, da han endnu mangler at aflevere det lovpligtige regnskab for 2020, som skulle være afleveret ved årsskiftet.
Ekstra Bladet skriver yderligere, at Stram Kurs er det eneste parti, som endnu ikke har afleveret deres regnskab.
Går udover gennemsigtigheden
Redegørelsen for, hvordan partistøtten er blevet brugt, er ellers vælgernes mulighed for at få et indblik i, hvordan pengene bliver brugt og sikre sig, at det hele foregår som det skal i det pågældende parti.
Overfor Ekstra Bladet oplyser Paludan, at han forventer at indsende regnskabet efter påske, det vil sige med mere end 3 måneders forsinkelse.

Partistøtte bliver fordelt ud fra antallet af stemmer, og derefter har partierne et år til at færdiggøre regnskaber.
Beløbet for partistøtte fordeles ud fra antallet af stemmer. Nyopstillede partier ved et folketingsvalg skal dog ikke gøre rede for udgifter og indtægter første kalenderår. Efter valget i 2019 fik Stram Kurs således godt en million kroner, som de ikke skal redegøre for.
Paludan og Stram Kurs kan ikke modtage partistøtte for i år, før regnskabet for 2020 er godkendt.
Hvad tænker du om dette?
Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!