Overvejer du at melde dig ud af folkekirken? Få overblik over processen og konsekvenserne her.
Mange danskere tænker måske ikke over, hvilke faste udgifter der automatisk trækkes fra lønnen hver måned.
Det kan være svært at overskue alle de poster, der fremgår af lønsedlen eller forskudsopgørelsen.
Men en af dem, som mange danskere betaler, er kirkeskatten.
Den er en del af vores samfund, men det er ikke alle, der ved, hvordan den fungerer, eller hvad man skal gøre, hvis man ønsker at ændre sin status i forhold til den.
Hver eneste person, som er en del af folkekirken, bidrager med kirkeskat.
Denne afgift beregnes som en bestemt procentsats af ens skattepligtige indkomst og bliver automatisk trukket fra via forskudsopgørelsen.
Skatteministeriet har oplyst, at den gennemsnitlige sats for kirkeskat i 2026 ligger på 0,867 procent.
Satsen for kirkeskat bestemmes lokalt og viser store forskelle fra kommune til kommune.
I 2026 spænder satserne fra 0,38 procent i Gentofte til hele 1,30 procent på Læsø, ifølge Skatteministeriets seneste tal.
Ved indgangen til 2026 var 4.217.476 mennesker tilmeldt folkekirken.
Det svarer til 70,0 procent af Danmarks samlede befolkning på 6.025.603 indbyggere.
Udmeldelse sker via sognet
Til forskel fra mange andre offentlige ydelser, som borgere kan klare digitalt, kan man ikke melde sig ud af folkekirken via borger.dk.
Selvom man kan logge ind med MitID og tjekke sin medlemsstatus i CPR-registret, skal den faktiske udmeldelse ske ved at kontakte sit lokale sogn.
By-, Land- og Kirkeministeriet forklarer, at en udmeldelse skal foregå gennem skriftlig kontakt eller et personligt besøg hos sognepræsten eller kirkekontoret.
Hvis man bor uden for Danmarks grænser, skal udmeldelsen sendes til det sogn herhjemme, hvor man sidst havde bopæl.
Når man tager kontakt, er det nødvendigt at oplyse sin fødselsdato og -sted samt dåbsdato.
Herefter vil kirkebogsføreren registrere udmeldelsen, og borger.dk oplyser, at den automatisk bliver indført i CPR-registret.
Man vil også modtage en skriftlig bekræftelse på sin udmeldelse.
By-, Land- og Kirkeministeriet gør opmærksom på, at unge mellem 15 og 18 år, der ønsker at melde sig ud, skal have både forældrenes godkendelse og deres egen accept til beslutningen.
Folkekirken.dk bekræfter, at det ikke er forbundet med omkostninger at forlade folkekirken.
Farvel til kirkeskatten
Så snart udmeldelsen er registreret, er man fritaget for at betale kirkeskat.
Skulle kirkeskatten fortsat dukke op på forskudsopgørelsen, selv efter man har meldt sig ud, anbefaler borger.dk, at man tager kontakt til Skattestyrelsen, som så vil sørge for at rette op på misforståelsen.
Hvis man har betalt kirkeskat, men ikke var medlem, er det muligt at søge om at få pengene tilbage.
Skattestyrelsen oplyser, at kirkeskat kan refunderes, hvis den er betalt af en person, der ikke tilhører folkekirken.
Efter en udmeldelse har man normalt tre år til at bede om tilbagebetaling.
Hvis man opdager, at man fejlagtigt har betalt, skal anmodningen sendes inden for seks måneder, ellers bliver tilbagebetalingen som regel begrænset til tre år.
Konsekvenser ved udmeldelse
At melde sig ud har også andre følger, som rækker ud over de økonomiske aspekter.
Folkekirken.dk forklarer, at man som ikke-medlem mister retten til kirkelige ceremonier.
Dette omfatter dåb, konfirmation, vielse og kirkelig begravelse.
På de fleste kirkegårde er omkostningerne for et gravsted højere for dem, der ikke var medlemmer af folkekirken ved deres bortgang.
Skulle man på et senere tidspunkt ønske at blive medlem igen, skal man kontakte en præst, der vil vurdere ens optagelse.
Har man allerede modtaget dåb i en anden kristen kirke, er det muligt at blive optaget uden at skulle døbes på ny.
