Største prisstigning i 35 år: Især disse varer er blevet meget dyrere

Siden Ruslands invasion af Ukraine, er prisen på en lang række fødevarer steget som følge af brud i forsyningskæderne. Det betyder, at mange af de allermest populære dagligvarer er blevet langt dyrere.

Man skal gravere dybere og dybere i lommebogen, når man går på udkig efter middagsmaden i køledisken i landets supermarkeder.

Netop nu oplever de danske forbrugere nemlig den største stigning priserne i 35 år, og det kan mærkes når man handler ind hos Salling Group og Coop, der blandt andet står bag Føtex, Bilka og Fakta. Begge har hævet priserne på varerne med godt fem procent alene i år.

Foto: Shutterstock

En prissammenligning foretaget af overvågningsfirmaet Beepr, der dagligt monitorerer danske supermarkedspriser online, viser, at flere af de allerstørste supermarkedskæder i landet især har hævet priserne på nogle af de mest populære varer.

Beepr har set på prisen på en række af de mest eftertragtede varer og udregnet, hvor stor en prisstigning der er fundet sted på præcis et år.

Her er priserne på udvalgte varer fra 11. april 2021 og 11. april 2022 med stigningen i procent:

Bilka og Føtex: Salling økologisk oksekød 400 gram: 38,25 kroner – 54,05 kroner = 41,31 procent

Coop: Merrild kaffe 0,5 kg.: 49,95 kroner – 63,5 kroner = 27,13 procent

Rema: Rema hvedemel: 6,95 kroner – 8,95 kroner = 28,78 procent

Coop: Amo hvedemel: 21,95 kroner – 27,50 kroner = 25,28 procent

Coop: Heinz tomatketchup 0,7 kg: 27,95 kroner – 34,95 kroner = 25,04 procent

Bilka, Føtex og Coop: 1 liter Arla letmælk: 10,5 kroner – 12,50 kroner = 19,05 procent

Føtex: Libero bleer str. 5, 40 stk.: 99,95 kroner – 111,15 = 11,21 procent

Bilka og Føtex: Lotus toiletpapir 42 stk.: 14,95 kroner –  16,35 kroner = 9,36 procent

Rema, Coop, Bilka og Føtex: Lurpak smør: 19,95 kroner – 21,50 kroner = 7,77 procent

Kan du mærke prisstigningerne på din pengepung?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!