
Det burde have været en dag fyldt med latter, sol og vandleg, men i stedet endte det i et mareridt for en lille pige.
I den populære amerikanske forlystelsespark og badeland Hersheypark, midt i det tætpakkede bølgebassin og omgivet af over 100 livreddere, mistede 9-årige Sophia Subedi livet på tragisk vis.
Ifølge Daily Mail blev den lille pige Sophia, trukket livløs op af bølgebassinet. På trods af hurtig livreddende førstehjælp kunne hendes liv ikke reddes.
En obduktion har bekræftet, at pigen druknede ved et uheld. Der var ellers opstået rygter om, at hun skulle have fået et ildebefindende i vandet, men det afvises nu af myndighederne.
Det 378.000-gallon store bølgebassin, hvor ulykken fandt sted, har en dybde, der gradvist øges og når op til 1,8 meter.
Pool var tæt pakket
Det vides endnu ikke, hvor i bassinet Sophia befandt sig, da hun kom i nød. Ifølge vidner var poolområdet tæt pakket med besøgende på tidspunktet, og 10 livreddere var særligt udstationeret ved selve bølgebassinet.
Efter ulykken blev pigen overført et hospital, hvor hun senere blev erklæret død.
Sophias død er den første dødsulykke i Hersheypark siden 1977. Parkens administrerende direktør, John Lawn, har udtalt:
–Vores hjerter er knuste. Vi sender vores dybeste medfølelse til barnet og familien.
Samler ind til de efterladte
Ifølge Daily Mail blev Sophia beskrevet som en livsglad og kærlig pige, der netop havde afsluttet 3. klasse.
Ifølge en GoFundMe-side oprettet til støtte for familien drømte hun om at blive lærer.
Hun elskede at danse med sine fætre og kusiner i stuen, gå aftensture med sin mor og synge med på nepalesiske sange i bilen.
Indsamlingen har allerede rejst over 20.000 dollars, som er svarende til mere end 140.000 danske kroner til hjælp i en ubeskrivelig svær tid for familien.
Hvor er det bare tragisk. Vores tanker går til de efterladte. Hvil i fred lille engel.
LÆS MERE:
- Jesperhus serverede rengøringsmiddel til børn ved en fejl
- Tragedie i ferieparadis: Lille pige har mistet livet