TV 2 prioriterer valget: Her skal du se landskamp i stedet

Det bliver ikke muligt at se den afgørende landskamp på TV 2s hovedkanal i aften, da man har valgt at prioriterer valget.

Hvad gør man, når to verdener mødes?

Den problemstilling står TV 2 med tirsdag aften, hvor det er en afgørende aften for henholdsvis dansk politik og det danske fodboldlandshold.

Hvis du tilfældigvis skulle have misset de tusindvis af valgplakater over hele landet, så er det tirsdag d. 18. november, at der stemmes til kommunal- og regionsrådsvalget 2025.

Valgstederne lukker klokken 20.00, hvorefter de mange steder selvfølgelig skal tælles op.

Det vil TV 2 selvfølgelig gerne dække, men det bliver problematisk, da det også er en afgørende aften for en masse sportselskere.

Klokken 20.40 skal det danske fodboldlandshold nemlig kæmpe om avancement til VM, der spilles næste år i USA, Mexico og Canada.

Danmark spiller som bekendt på udebane mod Skotland, der SKAL vinde kampen. Omvendt kan Danmark nøjes med en uafgjort.

Normalt kan landskampene ses på TV 2, men grundet valget har TV 2 altså besluttet at prioriterer politikken tirsdag aften.

Det betyder altså, at du IKKE kan se fodbold på hovedkanalen.

Men frygt ej, for TV 2 ved godt, at politik ikke er for alle, så derfor har de selvfølgelig stillet nogle alternativer til rådighed.

Man har således valgt at tage både TV 2 Sport og TV 2 Charlie i brug, så der er ekstra muligheder for at se kampen.

Om du er til politik eller fodbold, så er der altså mulighed for at få dine behov dækket tirsdag aften.

Skal du følge med i valget eller se landskamp? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MERE: