TV 2-vært Troels Mylenberg diagnosticeret med kræft

Den populære TV 2-vært Troels Mylenberg fik konstateret kræft i tyktarmen tilbage i februar.

Tilbage i begyndelsen af februar fik Troels Mylenberg ondt i maven. Her fik den populære TV 2-vært at vide, at der var tale om kræft.

Det fortæller han selv i et langt opslag på Instagram.

– Det viste sig at være tyktarmskræft, som desværre havde spredt sig til leveren, mave og bughule. Min første tanke var, at nu var det sikkert slut. Jeg havde vågne nætter, hvor jeg lå og lavede mentale opgørelser over livet, som mange sikkert gør, når sådan noget rammer.

Troels fortæller, at han fik indopereret stomi, og at han efter en måneds tid fik at vide, at der var håb.

– Hvis bare kemoen virkede, og operationen lykkedes, var der en mulig vej tilbage.
Efter tre måneders kemo blev jeg opereret på Skejby.

Deler godt nyt

Efterfølgende blev det til tre måneder mere med kemo, men nu kan Troels dele en positiv nyhed.

– En halv tyktarm, en masse kræftknuder og metastaser fattigere, og stomien er heldigvis også væk. Jeg har tilbragt 22 fulde døgn tilsluttet kemoslanger, og der er ingen grund til at underdrive, hvor voldsomt det har været. Men lægerne siger, at det er væk for nu.

Troels ved, at der er risiko for, at den kan komme tilbage, men han skriver, at han har tænkt sig at fokusere på de gode ting i livet.

– Kan det komme igen? Ja. Men der kan ske så meget. Jeg føler mig frisk og nærmest rask. Det er tid til tennis, fodbold, windsurfing og alt mulig andet godt, og om en måned vender jeg tilbage til mit arbejde på TV2. Jeg glæder mig.

Afslutningsvis takker Troels både sin familie, venner og arbejdsplads med søde kollegaer. Samtidig takker han også det danske sundhedsvæsen.

– Den næste måned skal hovedet og kroppen rystes helt fri af kemotåger og sygdoms(s)tilstand. Og så bliver alt normalt igen. Men nok normalt på en ny måde.

Du kan læse hele hans opslag herunder.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...