Én ting skal til, før danskerne skal til stemmeurnen igen.
Lige nu er mange danskere nysgerrige på, hvad der sker bag de tykke mure på Christiansborg.
Spørgsmålet om landets fremtidige regering fylder som aldrig før i medierne, og det er et emne, som mange taler om ved middagsbordene.
Det er også helt naturligt at undre sig over, hvordan det hele ender, for en ny regering er endnu ikke faldet på plads på Christiansborg.
Efter adskillige ugers drøftelser er hele forløbet nu nulstillet, da Lars Løkke Rasmussen valgte at trække sin opbakning til Mette Frederiksen.
Nu er det i stedet Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som skal forsøge at forene partierne omkring en fælles vej, og samtalerne fortsætter derfor igen i fortrolighed på Christiansborg.
Samtidig bliver et konkret spørgsmål mere og mere presserende, jo længere tid forhandlingerne tager.
Mange undrer sig over, hvad der egentlig skal ske, før et politisk dødvande resulterer i, at befolkningen igen skal afgive deres stemme.
Omvalg som sidste udvej
Vejen mod et nyt folketingsvalg er dog mere indviklet, end man umiddelbart skulle tro.
Det er Grundloven, som tildeler statsministeren beføjelsen til at udskrive valg, og derfor er det formelt set stadig Mette Frederiksen, der har den mulighed.
Situationen er dog speciel, for hun fungerer i øjeblikket alene som statsminister, mens arbejdet med at danne en ny regering pågår.
Ask Rostrup, politisk redaktør hos TV2, gør det klart, at et omvalg først vil blive aktuelt, når samtlige veje til at etablere en regering er blevet udforsket uden held.
“Som jeg har forstået det på de skriftlærde, så vil det være okay for Mette Frederiksen at udskrive nyvalg, hvis alle – og der menes ALLE – muligheder for at danne regering har været afsøgt og testet. Og at der samtidig er noget, der minder om et politisk flertal for at udskrive nyvalg uden regeringsdannelse”, skriver Ask Rostrup i et svar til en læser på TV 2.
Han fremhæver også, at partierne sandsynligvis vil gøre meget for at nå frem til en aftale, selv hvis den viser sig at være usikker.
“Jeg tror, at samtlige involverede hovedaktører vil opfatte det som en demokratisk falliterklæring, hvis det kommer så vidt”, skriver Ask Rostrup.
Mulige regeringer i spil
DR har tidligere præsenteret forskellige regeringsmodeller, som stadig er relevante efter Mette Frederiksens forhandlinger brød sammen.
En tænkelig situation er en ny midterregering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, men denne gang suppleret med både Radikale Venstre og Konservative.
En anden mulighed er en borgerlig regering, hvor Troels Lund Poulsen potentielt kan blive statsminister.
Rikke Gjøl Mansø, politisk analytiker hos DR, mener ligeledes, at en regering med Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre fortsat kan vise sig at være den mest realistiske udgang.
Den store udfordring er, at flere partier stadig har store uenigheder. Det gælder både politisk og i deres indbyrdes relationer.
Torsdag udtalte Lars Løkke Rasmussen, at der var brug for ‘et sporskifte’, da han udpegede Troels Lund Poulsen som den næste kongelige undersøger. Venstres formand har nu to uger til at afdække, om partierne kan opnå enighed.
Kun hvis samtlige realistiske bestræbelser mislykkes, kan tanken om et nyt valg for alvor blive aktuel.
