
Det begyndte som noget, mange forældre har prøvet før. En femårig pige med ondt i nakken, hovedpine og opkast. Symptomerne kunne ligne en almindelig virus eller en gang halsbetændelse.
Men allerede inden for 12 timer var Lila Marsland død.
Nu skal en otte dage lang retsmedicinsk undersøgelse i Manchester forsøge at finde svar på, hvordan det kunne gå så galt.
Tilbage i december 2023 tog Lila Marslands mor, Rachael Mincherton, sin datter med til Tameside Hospital i Greater Manchester. Her vurderede en sygeplejerske, at Lila havde halsbetændelse, skrev en recept på antibiotika og sendte dem hjem.
Men Rachael var ikke overbevist. Ifølge Mail Online havde hun spurgt personalet direkte, om det kunne være meningitis, men fik at vide, det ikke var tilfældet.
-Da vi kom hjem fra hospitalet, sov jeg sammen med Lila den nat, og da jeg vågnede, var hun bevidstløs, har Rachael fortalt.
Ramt af Menigitis
De første undersøgelser viste senere, at der var bakterier fra meningitis i væsken omkring Lilas hjerne.
-Paramedicinerne kom inden for få minutter og gjorde alt, de kunne, men det var for sent. I det øjeblik ændrede vores familie sig for altid, sagde hun ifølge mediet.
Meningitis er en alvorlig betændelse i hjernehinderne og rygmarven, som ofte udvikler sig hurtigt og kan føre til dødelig sepsis.
Sygdommen rammer især små børn og unge, og ifølge sundhedsmyndigheder kan op til én ud af ti tilfælde af bakteriel meningitis ende fatalt.
Ifølge Statens Serum Institut blev der i 2023 registreret 32 tilfælde i Danmark. Det svarer til 0,5 tilfælde per 100.000 indbyggere.
Glad og livlig pige
Forældrene beskriver Lila som en glad, kærlig og livlig pige, der elskede dans, cheerleading og spejder. Hun havde mange venner, og lærerne på skolen elskede hende.
–Jeg hentede hende i skole, og det tog en halv time at komme derfra, fordi hun skulle kramme alle lærerne, siger Rachael Mincherton.
-Hun havde en livsglæde og hele fremtiden foran sig. Det knuser os at tænke på, at hun aldrig får lov at udleve sit potentiale.
Familiens håber på svar og forandring
Siden Lilas død har Rachael og hendes partner Darren Marsland oprettet velgørenhedsinitiativet ‘Lila’s Light’, som samler penge ind til sorgposer til søskende, der har mistet en bror eller søster.
-Lila var en livsglad, lille rødhåret pige med et hjerte af guld og masser af personlighed. Hun elskede livet og tog sjældent noget for tungt.
Hvis du havde mødt Lila, ville du have husket hende, skriver parret om deres lille datter i teksten til indsamlingen.
Indtil videre har de samlet over 10.000 pund svarende til næsten 89.000 danske kroner, gennem forskellige aktiviteter, blandt andet en familiedag og en velgørenhedsfodboldkamp.
-Ingen familie forestiller sig, at de skal stå i den her situation, siger Rachael.
-Det er næsten umuligt at sætte ord på den sorg, vi står i hver dag, og hvordan Lilas død vil følge os resten af livet. Vi ville ikke ønske det her for nogen, siger hun.
Sikke en hjerteskærende historie. Hjælp os gerne med at dele historien, så flere kan blive gjort opmærksomme på de vigtige symptomer. Hvil i fred lille, Lila.
LÆS MERE:
- 4-årig dreng død få timer efter at have fortalt sin mor “Det gør ondt under armen”
- Pige død efter at være blevet sendt hjem fra akutmodtagelsen