
Nicole Meeuws, 49, blev erklæret død i to minutter på hospitalet.
Men det, hun oplevede på den anden side, har ændret hendes syn på livet – og døden – for altid.
– Jeg ville ikke væk, det føltes som om jeg var kommet hjem, siger hun til NeedToKnow.
Den græske kunstner Nicole Meeuws blev indlagt på hospitalet efter at have mistet sit barn. Under en akut operation fik hun komplikationer, faldt ind og ud af bevidsthed – og blev erklæret død i to minutter.
Der begyndte den mest omvæltende oplevelse i hendes liv.
– Jeg blev trukket ud af min krop og passerede gennem en tunnel af blåt og hvidt lys, ikke som en stråle – mere som en korridor, der føltes levende, fortæller Meeuws til NeedtoKnow, ifølge New York Post.
Mødte to væsener
Lyset, siger hun, havde både temperatur og tone – “næsten som musik lavet af vand”. Hun beskriver, at hun kom ind i en glødende kammer, fyldt med bløde violette toner, sølv og dybe blå farver, der pulserede som hjerteslag.
– Det føltes ikke skræmmende. Det føltes som om jeg blev kaldt hjem, siger hun.
Ifølge Meeuws fortalte de hende, at livet på jorden er en illusion – og at det først er, når vi dør, at vi virkelig begynder at leve.
Nicole Meeuws kom tilbage forandret
Pludselig blev hun “zappet” tilbage i kroppen. Men noget havde ændret sig.
– Da min mand forsøgte at tale med mig, svarede jeg med høj stemme på et sprog, der lød som klikkende lyde fra delfiner. Det varede i flere minutter og chokerede alle omkring mig.
Meeuws fortæller, at hendes sanser var ekstremt skærpede bagefter – og at hun kunne høre farver i folks stemmer. Hun føler sig stadig forandret, som om hun er blevet genfødt og ikke ønsker at vende tilbage.
Hun oplever ofte syn af de blå væsener, som hun tror er interdimensionelle væsener fra den mytologiske Apkallu-stamme – såkaldte halvguder, som ifølge legenderne skal have givet civilisationen til menneskeheden.
Nicole Meeuws ønsker at sprede budskabet
Meeuws mener, at hendes mission nu er at sprede budskabet fra “den anden side”.
– Kærligheden er stærkere end døden. Den vil altid sejre. Vi er alle en stor familie, uanset religion, politik eller kultur. Alt, hvad vi kender, stammer fra den samme gnist, siger hun og fortsætter:
– Jo mere vi holder fast i frygt og had, jo lettere er det at kontrollere menneskeheden. For at skabe et himmerige på jorden må vi hver dag sprede kærlighed. Jeg er ikke længere bange for døden – for jeg ved, hvad der venter på den anden side. Det var en begyndelse, ikke en afslutning.
LÆS MERE:
- Kvinde var klinisk død: Nu beskriver hun, hvordan det var
- Anna Stone “døde” og kom tilbage – dette er, hvad hun så