Den britiske kongefamilie består af kong Charles III og øvrige medlemmer af hans familie. Han overtog tronen i 2022 efter dronning Elizabeth II.
De tilhører begge huset Windsor, der har siddet på tronen siden 1901. Det britiske kongehus har en 1000 år lang historie. Forud for Wilhelm Erobrerens erobring af England i 1066 havde landet bestået af adskillige mindre kongeriger.
Men fra 1066 og frem til i dag har der været ét samlet engelsk kongerige, kun afbrudt af en kort periode uden et monarki under diktatoren Oliver Cromwell fra 1649 - 1660.
Monarken har ikke magt
Med Englands gradvise erobring af de øvrige dele af De Britiske Øer og dermed indlemmelse i Skotland, Wales og Irland under den engelske krone, blev der skabt et samlet britisk kongerige.
Den britiske monark er overhoved for den anglikanske kirke. Det britiske monarki betegnes i dag som konstitutionelt monarki, og det indebærer, at monarken ikke har nogen reel politisk magt eller indflydelse.
Monarkens politiske indflydelse er blevet udhulet gennem århundreders udvikling frem mod vore dages demokrati, og monarkiet er derfor i dag primært en symbolsk institution.
Monarken regerer ikke
Formelt er det monarken, der modtager en premierministers afskedsbegæring og beder en anden politiker om at danne en regering. Monarken skal også underskrive de love, som Det Britiske Parlament vedtager, før de kan træde i kraft.
Kort sagt er monarken formelt og symbolsk statsoverhoved, men regerer ikke. Forud for det nuværende Huset Windsor har det engelske/britiske kongehus været repræsenteret af en række dynastier, som ned gennem historien har afløst hinanden efter ofte blodige opgør mellem forskellige adelige fraktioner og interesser.
Huset Windsor har siden 1917 været navnet på det britiske kongehus, opkaldt efter det største og mest betydningsfulde af de kongelige slotte, Windsor Castle. Efter at dronning Victoria, som var den sidste monark af Huset Hannover, døde i 1901, har der været seks monarker på tronen tilhørende Huset Windsor.