En simpel tilgang vinder frem – og flere oplever overraskende resultater på kort tid.
Når snakken falder på motion, er det ofte de samme råd, der går igen. En rask gåtur, lidt frisk luft og gerne hver dag.
For mange er det også netop gåturen, der er nemmest at få presset ind i en travl hverdag, for det kræver ingen udstyr, ingen planlægning og ingen krav om højt tempo.
Alligevel kan motivationen hurtigt dale.
Turen føles ensformig, og det kan være svært at mærke, om indsatsen overhovedet rykker noget.
Mange stiller sig selv det samme spørgsmål undervejs ‘gør det her egentlig en forskel for kroppen?’
Nu vinder en særlig metode frem, som forsøger at gøre op med netop den følelse.
Den stammer fra Japan og har allerede fået stor opmærksomhed blandt motionister verden over.
Det skriver det hollandske medie Gezondnu.
Sådan gør du
Metoden kaldes japansk gang og bygger på et simpelt intervalprincip udviklet af professor Hiroshi Nose.
Kernen er den såkaldte 3-3 metode, hvor tempoet skifter undervejs.
Først går man hurtigt i tre minutter. Tempoet skal være så højt, at pulsen stiger, og det bliver sværere at føre en samtale.
Derefter sænker man farten i tre minutter, hvor kroppen får ro til at falde ned igen.
Det gentages fem gange, så træningen samlet varer en halv time.
Her er der ingen krav om avanceret udstyr udover et par gode sko, og et simpelt ur er nok til at komme i gang.
Derfor virker det
Forskellen fra en almindelig gåtur ligger i skiftene mellem tempo. Kroppen bliver presset i korte perioder og får derefter tid til at restituere.
Ifølge forskning fra Shinshu University giver metoden tydelige resultater over tid.
Deltagere oplevede både stærkere ben og lavere blodtryk sammenlignet med dem, der gik i jævnt tempo.
Samtidig får forbrændingen et ekstra skub.
De skiftende intensiteter påvirker stofskiftet, så kroppen arbejder mere aktivt, også efter turen er slut.
Metoden bliver ofte sammenlignet med en mild form for intervaltræning. Den giver mange af fordelene fra hårdere træning, men uden samme belastning på led og muskler.
For mange gør det træningen mere overskuelig. Især hvis løb føles for hårdt, eller kroppen har brug for en mere skånsom tilgang.
Det hele handler om variation. Selv små ændringer i tempo kan gøre en mærkbar forskel.