Natascha Linea blev i sommer mor til tvillinger, og nu må hun opgive drømmen om at holde jul i udlandet, fordi hun ikke må flyve alene med de to små.
Der er både stor sorg men også stor glæde i ‘De unge mødre’-kendissens Natascha Lineas liv, for efter hun fik sine to sønner tvangsfjernet, blev hun mor til tvillinger.
De to piger kom til verden i sommer, og nu havde den nybagte mor egentlig planlagt en særlig jul med sine mindste børn.
Turen skulle gå til De Kanariske Øer, for hun havde et stort ønske om at rejse, da Natascha Linea gerne ville undgå at holde en traditionel jul.
– Men det blev da lynhurtigt aflyst igen. Jeg må åbenbart ikke flyve alene med to små spædbørn. Øv med øv på, skriver hun på Instagram.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea er flyttet til Tyskland: Modtager stadig penge fra Danmark
LÆS OGSÅ: Natascha Linea slår fast: Mine drenge skal nok komme hjem en dag
LÆS OGSÅ: Midt under tvangsfjernelsen: Natascha Lineas nye ord om nyfødte tvillinger
Barnet skal fastspændes
Reglerne lyder nemlig, at man kun må rejse med ét barn under to år per voksen, fordi barnet skal have en særlig sele på, som er spændt fast til den voksne.
Derfor er det ikke muligt for Natascha Linea at rejse med sine tvillingepiger på samme tid ifølge reglerne.
Den sidste tid har da også været svær for Natascha Linea, der i foråret valgte at flytte til Tyskland for at undgå at få tvangsfjernet sønnerne Novah og Miso.
De blev dog hentet af tysk politi og anbragt i Danmark tilbage i maj, og nu kæmper den nybagte mor for at få dem tilbage.

Vi håber, at Natascha Linea får en god jul alligevel!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!