Efter den flotte sejr: Nu er ‘Sommerdrømme’-vindere ramt af store udfordringer

Da far og datter blev udråbt til vinderne af dette års sæson af ‘Sommerdrømme’, havde de stadig store drømme for huset. Desværre er det ikke lige nu, at de kommer til at færdige planerne.

Det blev Kien og Clara Duong, der løb med nøglerne til sommerhuset, da de deltog i dette års udgave af ‘Sommerdrømme’. De fik især ros for deres personlige stil, hvor de kombinerede nordisk og kinesisk indretning. Blandt andet byggede de deres rum efter elementerne.

Men selvom de kunne juble over sejren, så er det ikke alt, der har været en dans på roser siden.

Deres byggeprojekter er blevet udskudt en stund på grund af økonomien.

– Det har lidt større omkostninger at være sommerhusejer, end jeg forventede. Det går ikke så godt, da vi skal have økonomien på plads, siger Kien Duong til HER&NU.

Det er især beskatningen af huset, der har ramt familien. Det betyder, at familien ikke har mulighed for at få lavet de sidste ting, som de drømmer om at lave ved huset.

Fundet en løsning

Heldigvis har de en løsning lige ved hånden. Tidligere i år kunne man på Instagram se, at Clara Duong skrev, at det nu var muligt at leje deres sommerhus. Der er flere som har gjort brug af muligheden for at leje vinderhuset.

Dermed får familien mulighed for at glæde andre, der kan nyde godt af deres dejlige hus samtidigt med at de får penge ind til at færdiggøre de projekter i huset, som de drømmer om.

– Vi har valgt at udleje sommerhuset, fordi vi synes, at det er synd det bare står tomt. Vi vil hellere have, at andre har mulighed for, at få ligeså gode minder i det, som vi skaber hver gang, skrev hun dengang.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

I år var det som Lene Beier, der stod i spidsen for ‘Sommerdrømme’, men sådan har det ikke altid været. I tre sæsoner var det nemlig skuespilleren og tv-værten Pelle Emil Hebsgaard, der styrede løjerne.

I programmet kan deltagerne vinde et sommerhus, og lige nu er produktionen af den næste sæson i fuld sving. Her kan man vinde et sommerhus i nærheden af Skagen.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Kien og Clara Duong alt det bedste fremover.