Midt i kampen med alvorlig sygdom: Nye billeder af Celine Dion overrasker

Sangeren er en sjælden gang blevet spottet i offentligheden.

Det er snart et år siden, at det blev meldt ud, at den legendariske sanger Celine Dion er ramt af en forfærdelig sygdom.

Sygdommen kaldes for stiff person-syndrome, og det var Celine selv, der grådkvalt delte den triste nyhed på de sociale medier i en video til sine fans.

– Jeg har haft problemer med helbredet i lang tid, og det har været svært for mig at stå ansigt til ansigt med mine udfordringer og fortælle om alt, jeg går igennem. Det piner mig også at fortælle, at jeg ikke bliver klar opstarte min Europaturné til februar, lød det dengang grædende fra Celine, da hun forklarede om sygdommen.

Og selvom koncerterne i første omgang blev udskudt, så stod det hurtigt klart, at hun ikke blev klar.

Derfor blev de efterfølgende aflyst.

Søsteren kommer med opdateringer

I tiden efter har det været sparsomt med informationer om, hvordan legenden har det.

Celine har ikke selv delt mere om sin sygdom. I stedet har det været hendes søster Claudette, der sporadisk har dukket op med opdateringer om Celines helbred.

Tidligere har hun eksempelvis fortalt, at Celine kæmper alt, hvad hun kan for at vende tilbage, men desværre har det ikke været muligt for specialisterne at finde noget medicin, der virker endnu.

Celine har siden trukket sig fuldstændig fra rampelyset, hvilket har fået flere til at spekulere over, om hun i stedet har været ramt af kræft. Andre har også troet, at hun er så dårligt gående, at hun faktisk sidder i kørestol.

Begge var rygter, som søsteren manede til jorden for noget tid siden.

Nye billeder er dukket op

Den seneste tids triste nyheder om sangeren gør også, at man sidder med et håb om endelig at høre noget positivt, og nu lader det altså til, at de bønner er blevet hørt.

I hvert fald er der blevet delt nye billeder af sangeren, og så er det egentlig op til folk selv at vurdere, hvordan de mener, at hun ser ud.

Artiklen fortsætter under billedet…

Celine
Celine Dion. Foto: Tinseltown / Shutterstock.com

Tak for din generøsitet

Det er yderst sjældent, at vi får lov til at se noget til Celine Dion, så derfor var det også kæmpestort, da hun forleden blev set i offentligheden igen.

Forleden dukkede hun nemlig op til en ishockeykamp i Las Vegas, Nevada, hvor Canadas vicepræsident for ishockey, Chantal Machabée, skyndte sig at få nogle billeder med legenden.

– Vi fik fint besøg under kampen i Vegas i går. Tak, Celine, for din store generøsitet. Hele holdet var meget glade for at møde dig og din familie, skriver hun i sit opslag.

Du kan se opslaget og billederne herunder eller HER.

Hvor er det bare dejligt at se dig smile igen, Celine.

Vi håber på det bedste for dig.

Hvad tænker du om de nye billeder? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.