Vækker stor undren: Dronning Sonja streget fra fin liste

Ændringer på det norske kongehus’ hjemmeside har fået opmærksomhed – og især én detalje har skabt en del undren.

Mandag blev det norske kongehus’ hjemmeside skiftet fra sorte til hvide farver, efter at siden en kort overgang havde været utilgængelig.

Skiftet hænger sammen med de ændringer, der er sket som følge af kong Haralds bortgang.

Hofsorgen er overstået, og nu er det derfor den 53-årige kong Haakon og jævnaldrende dronning Mette-Marit, der er at finde på forsiden af hjemmesiden.

Det er selvfølgelig forventeligt, men der er dog noget andet, der har dog fået folk til at undre sig, skriver blandt andre TV 2 i Norge.

Flyttet til anden liste

Officielt består kongehuset nu af Haakon, Mette-Marit og kronprinsesse Ingrid Alexandra på 22 år.

I henhold til hjemmesiden er den 89-årige dronning Sonja dog ikke en del af kongehuset rent officielt, da hun er blevet flyttet over på listen over den øvrige kongefamilie.

Siden, der beskriver kongehuset, omtaler hende endda slet ikke.

Ifølge norsk TV 2 er det en nyhed, for før var hun beskrevet som en del af det officielle kongehus i Norge. Kongehuset har endnu ikke givet en forklaring.

Ekspert er skuffet

TV 2’s kongehusekspert, Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen, har en helt klart holdning til det og ærgrer sig over beslutningen.

“Jeg havde faktisk håbet, at dronning Sonja fortsat ville være ‘Hendes Majestæt’ og forblive en del af kongehuset,” siger han.

“Og så vidt jeg forstår det (sker det, red.) for at vende tilbage til tanken om et “slanket” kongehus, som jeg ikke ligefrem er den store tilhænger af.”

 

Læs mere om...