Hilda Heick hjælper Jesper Vollmer med julemaden: Disse retter bidrager hun med

Selv om Jesper Vollmer er en kendt kok, så får han alligevel hjælp af svigermor i køkkenet, når julemaden skal laves.

Julen står for døren, og det betyder også, at danskerne snart skal i køkkenet for at tilberede en lækker julemiddag, som hele familien kan nyde.

Det samme gælder ægteparret Keld og Hilda Heick, der sædvanen tro skal holde jul med datteren Annette Heick og hendes familie.

Jesper Vollmer er en kendt kok, der blandt andet har været ansat hos kongehuset, men derfor får svigermor alligevel lov at give en hånd med i køkkenet.

– Jeg kommer med små kartofler og hjemmelavet rødkål, siger Hilda Heick til BILLED-BLADET.

Flokken er lille

Familien bliver dog ikke helt så mange juleaften, som de før har været, for Jesper Vollmers forældre skal i år holde jul med deres anden søn.

Derfor bliver det en lille flok, der med Hilda Heicks ord “dårligt kan nå rundt om juletræet”, men mon ikke det bliver en hyggelig aften alligevel.

I år har julen været særlig for Heick-ægteparret, for de har udgivet deres første julealbum, og så har de for første gang optrådt med barnebarnet Eliot.

– Vi var meget spændte, da vi skulle spørge ham. Vi sagde til ham, at vi havde fået en skør ide, som vi håbede, han ville være med på. Og det ville han simpelthen bare lige med det samme, har Hilda Heick fortalt til Her & Nu.

Der var tale om syv julekoncerter, hvor Eliot, der er med i Tivoli-Garden skulle spille trommer. Eliot er nemlig en dygtig jazzmusiker, og nu ville hans bedsteforældre altså gerne give ham noget praktisk erfaring.

Keld Heick Hilda Heick Annette Heick Jesper Vollmer
Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix

Vi håber, at Hilda Heick får en dejlig juleaften med sin familie!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!