Realitydeltagere med hård dom over Elvira: “Hun ligger, som hun har redt”

Mens Elvira Pitzner er fanget i Dubai, hvor hun er anklaget for utroskab og har fået frataget sit pas, er der mange hjemme i Danmark, der har en holdning til sagen og til hende, som de ikke er blege for at dele.

Udover hendes familie, der tydeligvis savner hende og ville ønske, hun kunne have fejret jul med dem, har flere kendte ansigter udtalt sig.

Det gælder blandt andet springrytteren og realitystjernen kendt fra ‘Forsidefruerne’, Tina Lund, som er en nær ven af familien.

Hun har også boet i ørkenstaten i mange år, hvor hun til tider også hang ud med diamantdatteren, som boede der fast i tre år.

“Lad vær med at være utro i Dubai”

Men det stopper ikke her. I et program ved navn ‘Marcus og Realitypanelet’ på 24/7, er en række realitydeltagere inviteret i radioen for at give deres mening i sagen.

Der er tale om realitydeltagerne Patrick Hølsoe, Emilio Manrique og Lucas, Bucardi, som alle er ‘Paradise-hotel’- deltagere, der nu giver deres mening om Elvira-dramaet i Dubai.

26-årige Elvira Pitzner er nemlig anklaget for utroskab af hendes iranske eks(mand), som hun angiveligt var islamisk gift med. Hun har derfor fået frataget sit pas og kan ikke komme hjem til Danmark, før hun har været for en dommer, eller hvis sagen bliver annulleret.

CPHFW20 Boozt.com fashioshow, KB Hallen Elvira Pitzner. Foto: Henrik R Petersen/Petersen,henrikr./Ritzau Scanpix

Da realitydeltagerne blev spurgt om deres holdning, var de i hvert fald ikke bange for at dele deres ærlige mening om deres reality-‘kollega’, Elvira Pitzner.

-Lad vær med at være utro i Dubai, for tydeligvis ender det galt, siger Lucas Burcadi.

-Jeg ville sige hold den i bukserne måske. Er det for kynisk?, spørger Emilio Manrique.

-Hvis hun er muslimsk gift, så ligger hun, som hun har redt, synes jeg, lyder det fra denPatrick Hølsoe.

Du kan lytte til den fulde udsendelse lige her.

Hvad tænker du om deres udtalelser? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.