
Endnu engang er internettet gået i selvsving over teorien om, hvorvidt der er en falsk Melania Trump i spil.
Der er ikke mange, der vil gøre sig uenige med dig, hvis du kommer med påstanden, at Donald Trump er en af de mest berømte personer verden.
Efter fire år i skyggen lavede han et vildt comeback, og nu er han altså atter at finde i Det Hvide Hus.
Som det også var tilfældet under hans sidste embede, så er Trump dog ikke kendt for at gå stille med dørene. Tværtimod har han sparket den op til Det Ovale Værelse.
Selvom det ikke altid er af positive årsager, så fortsætter han med at stjæle overskrifter på næsten daglig basis.
Det er dog ikke kun Trump selv, der er blevet skrevet om de seneste mange måneder.
Jobbet som præsident har også kastet titlen som førstedame af sig til hustruen, Melania Trump, og hun har gentagende gange løbet med opmærksomheden af andre årsager.
Ja, faktisk er der en hel del derude, der mener, at det slet ikke er “hende”, der løber med opmærksomheden.
Lige siden hun første gang var førstedame i 2017 har rygterne nemlig floreret om, hvorvidt Melania og Donald gør brug af intet mindre end en “body double”.
“Hvor er Melania?”
Forleden var Melania så at finde ved Donalds side under pave Frans’ begravelse, og herfra er både billeder og videoer kommet frem, og det har sat gang i folk på internettet.
Flere spekulerer således i, at det slet ikke var den rigtige Melania, der var til stede.
På de sociale medierne mener en del at kunne konstatere, at der i stedet var tale om en body double.
Det er på baggrund af Melanias øjne, kindben og ansigtsudtryk.
Det skriver engelske Mirror.
– Hold da kæft! Hvor er Melania? Ingen lader sig narre af dobbeltgængeren ved siden af Trump, skriver en person.
– Er jeg skør, eller er dette en falsk Melania?, skriver en anden.
Flere har også spekuleret i, om Donald gør brug af en body double i håbet om at opretholde illusionen om sit lykkelige ægteskab.
– Der er en åbenlyst falsk version af Melania, som de bliver ved med at trække frem for at forlænge illusionen om, at Trump-parret er lykkeligt gift, og at hun er engageret i hans præsidentskab, selv om de er uvenner, hun ikke kan udstå ham, og det hele er et økonomisk arrangement, skriver en person eksempelvis.
“Uhyggeligt som bare fanden”
Det er bestemt ikke første gang, at folk på internettet har diskuteret, om der er tale om en body double.
Særligt under præsidentens indsættelse var teorien også et samtaleemne.
– Jeg tror, det er en falsk Melania ved indsættelsen. Hatten skjuler hendes ansigt fuldstændigt, og alle kameravinklerne har hende bag noget eller nogen. Meget mærkeligt, skrev en person dengang, ligesom en anden kaldte det for “uhyggeligt som bare fanden”.
Forleden blev en video også delt på det sociale medie X med teksten: “Hvad lægger du mærke til ved den måde, Trump og Melania gik hen til helikopteren på i dag?”, og her var der en særlig detalje, som en person bed mærke i.
– Melania går heller aldrig i flade sko … Jeg satser på, at dette er den falske body double Melania, fordi den rigtige Melania ikke ville være nødt til at tage med Trump til udlandet på hele turen.
Selvom emnet er blevet diskuteret længe, så har der dog ikke endnu været nogle konkrete beviser, der har kunnet sætte to streger under teorien.
Du kan se videoen herunder.
Hvad tænker du? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.
LÆS MERE:
° Donald Trumps mærkelige opførsel under pavens begravelse
° Melania Trumps påsketøj vækker debat