Dødsfald i familien fik konsekvens for Simon Sears

Et dødsfald i den nære familie kom bag på Simon Sears og resten af familien. Det fik skuespilleren til at træffe et vigtigt valg.

Lige for tiden kan Simon Sears opleves i serien ‘Generationer’. Serien er et familiedrama, men er samtidigt også en krimifortælling. ‘Generationer’ starter med, at der bliver fundet et mumificeret spædbarnslig i en ejendom på Frederiksberg under en renovering. Her påtager 87-årige Martha sig skylden for drabet, men familien er i tvivl om, hvorvidt hun har gjort det eller ej.

Seriens hovedforfatter Anna Emma Haudal fortæller, at hendes mormors død var inspiration til serien. For det slog hende, at familien ikke havde stillet mormoren alle de spørgsmål som de burde, mens hun var i live. Den oplevelse tager serien udgangspunkt i, og hun er ikke den eneste fra holdet, der har haft den oplevelse. Simon Sears nåede heller ikke at stille alle de spørgsmål han gerne ville have gjort til et elsket familiemedlem. Den oplevelse fik ham til at tage en beslutning.

Mistede sin mormor

Det er i forbindelse med seriens pressedag, at Newsner taler med Simon Sears. Her kommer skuespilleren ind på, hvordan han pludselig mistede sin mormor, og hvordan han gerne ville have haft stillet sin mormor mange flere spørgsmål.

– Min mormor skulle ind og have en simpel operation og endte desværre med at dø. Jeg troede, at hun altid ville være der. Jeg savner hende stadigvæk, og det var super frustrerende ikke at have været der for hende. Det værste var at se hende bange, for hun vidste godt, hun skulle derind, da jeg fik øjenkontakt med hende en sidste gang. Det ville jeg ønske, at jeg havde gjort anderledes, fortæller skuespilleren.

Dødsfaldet fik ham til at tage en vigtig beslutning.

– Inden min morfar døde, der interviewede jeg ham, fordi han har altid fortalt så mange fantastiske historier. Så fik jeg ham på video og så kan vi altid gense det og alle hans vidunderlige historier om hans fantastiske tid som målmand i Vejle, fortæller han og slutter med et stort grin.

Det er så vigtigt at lytte til den ældre generation. De har så mange fantastisk ting at lære de yngre. Husker du at stille nok spørgsmål til dine ældre? Fortæl gerne om det i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...