Nye billeder af kong Frederik og dronning Mary vækker opsigt

Onsdag gik kongeparret officielt om bord på Kongeskibet, og nu vækker billeder fra dagen opsigt.

I går onsdag gik kong Frederik og dronning Mary officielt om bord på Kongeskibet Dannebrog. Dermed er sæsonen for det legendariske skib indledt, og mange var mødt frem for at sende parret godt afsted på turen.

Den officielle ombordstigning blev markeret med en salut på 27 kanonskud fra Batteri Sixtus. Herefter sejlede skibet til Helsingør Havn. Her ventede der kongeparret en stor opgave, men det er billederne fra sejlturen, der nu vækker opsigt.

Særligt billede skiller sig ud

Efter ankomsten til Helsingør Havn modtog Kongen COP-Præsidenter og FN Executive Secretary.

Om aftenen var Kongeparret værter for en middag på Kronborg Slot. Det blev afholdt i anledning af Danmarks værtskab for møde i FN’s Chief Executives Board.

Ved middagen var der et royalt islæt udover kongeparret. Til forret fik parret og gæsterne grønne asparges med grønlandsk snekrabbe og vagtelæg. Og de grønne asparges var fra et sted, som Frederik og Mary kender godt. De kom nemlig fra Fredensborg Slotshave.

Også desserten havde et islæt fra et af de royale slotte. En af tingene til desserten var nemlig Choux au craquelin med syltede kirsebær fra Graasten Slot. Udover den lækre mad kunne gæsterne også opleve kong Frederik holde en tale.

Men det er ikke middagen, der er løbet med opmærksomheden efterfølgende. Det er derimod sejlturen.

Kongehuset valgte efter sejlturen at offentliggøre en række billeder fra turen. Her kan man både se de prægtige skib, matroserne og ikke mindst kongeparret.

Især et billede af parret har fået stor opmærksomhed i kommentarasporet. På det femte billede i rækken kan man se Frederik og Mary sidde på dækket. Her kigger Mary udover vandet, mens Frederik skuer tilbage. Det billede får stor ros i kommentarfeltet. Folk er vilde med billedet, der bliver omtalt som “fantastisk” og “magisk”.

Hvad synes du om billederne? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE: