Nikolaj Jacobsen har afvist flere tilbud fra udlandet

Nikolaj Jacobsen gider slet ikke at høre på de tilbud, han modtager.

Med stor succes kommer også en forhøjet efterspørgsel.

Sådan har det altid været, og det kan Nikolaj Jacobsen også nikke genkendende til.

Den danske landstræner har modtaget flere tilbud fra udlandet, men det bliver altså et pænt nej tak hver gang.

Det fortalte han på et nyligt pressemøde, skriver Se og Hør.

Fantastiske resultater

Nikolaj Jacobsen bader i succes.

Det bevidner hans mange tatoveringer på armen også om.

Hver enkel er nemlig et symbol på hans bedrifter som landstræner for herrelandsholdet i håndbold.

Fire stjerner er der eksempelvis, hvori årstallene 2019, 2021, 2023 og 2025 står skrevet.

De fleste er selvfølgelig bekendte med, at det er de år, hvor han sammen med resten af håndboldherrerne har vundet VM.

Sidste år blev en anden så også tilføjet til samlingen. Det var de olympiske ringe i forbindelse med, at holdet vandt OL-guld i Paris.

Har været en berigelse

Succesen har også resulteret i, at Nikolaj er blevet en eftertragtet herre, og på et pressemøde forleden kunne han da også fortælle, at han får tilbud fra store klubber. Det er dog bare ikke nogle tilbud, han gider at høre på.

Til pressen forsikrer han, at han nyder at være landstræner, og derfor bliver det også til et pænt nej tak.

Selvom Nikolaj godt ved, at det ville være bedre økonomisk at sætte sig i trænersædet i en klub, så er der en frihed i at være landstræner, som han elsker.

– Jeg har jo været i en stor europæisk klub og spillet Champions League i fem år, så lige nu nyder jeg det her. Det har også været en berigelse for mig selv og måske også for min familie ikke at skulle have en kalender den 18. juni, hvor der står, hvad man skal de næste ti måneder.

Før jobbet som landstræner var Nikolaj i spidsen for den tyske klub Rhein-Neckar Löwen.

Hans kontrakt med landsholdet gælder frem til 2030.

LÆS MERE:

° Nikolaj Jacobsen viser ny tatovering frem efter VM-triumf

° Nikolaj Jacobsen om Mathias Gidsels kåring: “Han er fantastisk”