
I folketingssalen hersker der ofte livlig debat. Men onsdag blev det stille, der emnet pension dukkede op.
Det skete efter et opsigtsvækkende oplæg fra Enhedslistens Pelle Dragsted, hvor han krævede ligestilling i pensionsvilkår mellem politikere og “almindelige” danskere.
Den 50-årige folketingspolitiker tog ordet med et klart og enkelt forslag.
Hvis pensionsalderen for danskerne skal stige til 70 år, så skal det samme gælde for politikerne. Der skal ikke være særlige vilkår for dem, der selv har vedtaget ændringerne.
– En ting er, at I vil hæve pensionsalderen til 70 år for alle danskere, men at I samtidig afviser, at samme pensionsalder skal gælde for den generation af politikere, der fandt på den evigt stigende pensionsalder. Det synes jeg ærligt talt er pinligt. Enhedslistens ændringsforslag er meget simpelt, sagde Pelle Dragsted fra talerstolen.
I takt med at vi alle bliver ældre og ældre, har Folketinget besluttet, at pensionsalderen også skal stige, men de samme regler gælder ikke for dem selv.
Udfordrer politikerne
Dragsted lagde ikke fingre imellem i sin opfordring til Folketingets øvrige medlemmer.
Han pointerede, at alle nuværende og tidligere folketingsmedlemmer og ministre – som ikke allerede er gået på pension pr. 1. januar – bør følge den samme pensionsalder som resten af befolkningen.
Afslutningsvis udfordrede Dragsted de øvrige ordførere og ministre direkte:
– Jeg er sikker på, at formanden vil give plads til, at andre ordfører og ministre kan gå herop og forklare, hvorfor man ikke vil støtte det her forslag. Ellers så er I sgu ærligt talt nogle kyllinger.
Dragsted fik dog ikke det svar eller den forklaring, som han havde håbet og ønsket.
Larmende stilhed
Folketingsformandens respons kom prompte:
– Ønsker flere at udtale sig?
Ingen meldte sig. Stilheden i salen blev stående som svar, og formanden afsluttede:
– Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen afsluttet, og vi går til afstemning.
Enhedslistens ændringsforslag om at ligestille politikernes pensionsalder med den øvrige befolkning fik kun opbakning fra Alternativet, SF og Dansk Folkeparti og blev derfor stemt ned.
Du kan se talen ved at klikke på linket her.
Hvad tænker du om Enhedslistens forslag? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook. Del også gerne artiklen, så flere kan ytre deres mening.
LÆS MERE:
- Nu stiger pensionsalderen igen
- Pensionist vinder 138 millioner i lotto – bruger halvdelen på et løfte han gav sin ven for over 20 år siden