
Anette er en af de deltagere, der søger kærligheden i DR’s nye datingprogram ‘Hotel Romantik’, og det sker, efter hun mistede sin mand for nogle år siden.
Selv om man er rundet de 60 år, så er der stadig plads til kærligheden i ens liv, og det er 75-årige Anette et klart bevis på, for hun er en af de nye deltagere i ‘Hotel Romantik’.
Det er datteren, der har tilmeldt Anette. Hun var faktisk ikke helt klar over, hvad det var for et koncept, men hun er blevet positivt overrasket.
Anette lægger bestemt ikke skjul på, at hun har mødt mange fantastiske mennesker gennem programmet. Hun har nærmest fået en ny familie.
– Jeg har været gift før, og jeg mistede min mand for mange år siden. Han døde i 2009, så jeg var også klar til, hvis det var noget, der havde budt. For mit vedkommende har det været at få en masse gode venner, siger Anette ærligt til Newsner Danmark.
Anette vil gerne have kæreste
Hun forklarer, at hendes ophold på ‘Hotel Romantik’ ikke har været romantisk på den måde. Men at det har været meget nært.
– Normalt møder man jo mange mennesker i sit liv, men normalt er det jo ikke, fordi man er sammen til en stor fest, og så bagefter så ses man og får nogle input fra hinanden og taler sammen. Det gør man her, understreger Anette.
‘Hotel Romantik’-holdet har nemlig tilbragt meget tid sammen, og det gav en god mulighed for at tale mere sammen. Det har været givende og en øjenåbner for hvor nemt, det er, når man bliver sat sammen, understreger deltageren.
Kæreste er ønsket
Anette erkender ærligt, at selv om hun har haft kærester siden sin mands død, så har det taget tid at komme sig over dødsfaldet, men at hun ikke er brændt barn og afviser at få en ny kæreste.
– Det er heller ikke noget med min alder, der gør, at jeg slet ikke skal. Ellers havde jeg jo heller ikke sagt ja til at være med i det her. Jeg tror, man tænker på en anden måde, når man er nået en vis alder, erkender Anette.
Det, der er anderledes, når man dater som ældre er, at man kender mere til livet, og at man nok også er mindre spontan, for da hun var ung var hun altid til fester og blev nemt betaget af det modsatte køn.
I dag har hun nogle andre værdier, men det er bestemt ikke en hæmsko, understreger hun. Det er blot, at hun nu stiller nogle andre krav til omverdenen.
Vi glæder os til at følge Anette i ‘Hotel romantik’!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Sofie Linde og Joakim Ingversen afslører skøn nyhed
- Joakim Ingversen delte ærlige ord om ældres sexliv