Hotel Romantik

DRs nye program ’Hotel Romantik’ tager kærligheden med til alperne. Her tjekker 20 modne deltagere i alderen 62 til 78 år ind på et hotel i Schweiz.

Det gør de alle med håbet om at finde en ny partner. Flere af deltagerne har mistet deres ægtefælle eller forlist i kærligheden, men de har ikke givet op.

Det ægteparret Sofie Linde og Joakim Ingversen, der guider dem gennem dates, fester, udfordringer og "hytteture", mens de forsøger at finde ud af, om der er en, de har lyst til at rejse hjem med.

Programmet havde premiere den 20. juni på DR1 og DRTV og består indtil videre af otte afsnit.

Sofie Linde og Joackim Ingversen som værter

Joakim Ingversen blev for alvor kendt som vært på TV 2’s ’Bingo Banko’ i 2011, som han lavede sammen med Anders Stjernholm. Året efter dansede han sig til tops i ’Vild med dans’ sammen med Claudia Rex.

Siden har han stået i spidsen for programmer som’ Alle mod 1’, 'Hvem var det nu vi var', 'MGP', 'Den store juniorbagedyst' og 'Hu hej vilde dyr' på DR1.

Sofie Linde begyndte sin værtskarriere på 'SommerSummarum' tilbage i 2009. Siden da har hun været frontfigur på programmer som 'MGP', 'X Factor' og 'LOL: Den der ler sidst' i 2024 på Amazon Prime.

Hun har desuden haft sit eget talkshow 'Sofie Linde Show' på DR Ultra og renoveringsprogrammet 'Linde på Langeland'. I sidstnævnte program fulgte man den lille familie, mens de omdannede det faldefærdige hus til deres drømmehjem på Langeland.

Sammen har Sofie Linde og Joakim Ingversen to børn.