Så store er Tina Lunds børn blevet

Tina Lund har taget sine børn med på en magisk rejse, de er nemlig taget et smut til Disneyland Paris. På nye billeder fra turen kan man virkelig se, hvordan hendes to børn er skudt i vejret.

Tina Lund slog igennem som en af Danmarks bedste ryttere. Hendes popularitet var enorm, og i 2002 blev hun kåret som årets sportsnavn.

Hun blev især et kendt navn i de danske stuer, da hun i 2008 medvirkede i ‘Vild med dans’. Hun dansede sammen med den professionelle danser Tobias Karlsson. De kom i finalen, men måtte se sig slået på målstregen og dermed tage til takke med en andenplads.

Det var dog ikke sidste gang, at man så hende på skærmen. I 2017 blev hun en del af den populære TV3-serie ‘Forsidefruer’. Her kunne hun blandt andre ses sammen med Amalie, Janni Ree og Jackie Navarro.

Så store er børnene blevet

Hun blev tilbage i 2011 gift med den tidligere fodboldspiller Allan Nielsen. Fra et tidligere forhold havde han tre døtre, da han mødte Tina, men ægteparret har også fået fælles børn. De er de stolte forældre til Louis og Lilly.

Familien boede i flere år i Dubai, hvor Tina arbejdede, men selvom de er kommet hjem til Danmark, så tager familien stadig på eventyr i udlandet.

Firkløveret er lige nu på en magisk tur, som de fleste børn og barnlige sjæle på et tidspunkt har drømt om at opleve.

– Vi nåede endelig frem til Disneyland Paris, og vi havde den bedste tid, skriver hun til billederne på Instagram.

Her kan man se, hvordan familien har besøgt flere af de ikoniske steder i parken, har mødt flere af Disney-karaktererne og generelt ser ud til at have en skøn oplevelse i det franske.

På billederne kan man også se, hvordan familiens to yngste er vokset. Især Louis er skudt i vejret.

Du kan se de skønne billeder ved at trykke på pilene i opslaget.

Hvor ser det bare ud til at være en hyggelig tur for familien. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem alt det bedste fremover.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...