Lone Hertz åbner op om livet efter sønnens død

Skuespilleren Lone Hertz mistede sidste år sin søn Tomas og nu fortæller hun, hvordan det går efter hans død.

Det har været en hård tid for den 86-årige skuespiller Lone Hertz, siden hun sidste år mistede sønnen Tomas Strøbye, der var hjerneskadet og døde som 58-årig.

Igennem årene som mor til Tomas har Lone Hertz været præget af kronisk stress. I dag prøver hun bare at finde fodfæste uden sin søn.

Tomas Strøbye blev hjerneskadet efter en vaccine, han fik som spæd. Siden han fyldte 18 år har Lone Hertz været hans værge og talsperson, mens hun har kæmpet for hans rettigheder.

– Jeg prøver jo stadigvæk at finde lidt ro i mit sind. Det er kronisk stress igennem 58 år, der til sidst har galoperet, at være forældre til mennesker med handicap, det giver alle familier stress, siger hun til Her & Nu.

Lone Hertz trækker sig tilbage

Her forklarer skuespilleren også, at der ikke er nogen, der gør noget ved det hverken politikere eller befolkningen. Hun kæmper desuden med giganter i form af kommunen.

Tomas Strøbye døde i februar efter en tragisk faldulykke i hjemmet, og i dag forsøger hans mor at trække sig tilbage fra det hektiske liv og finde ro i naturen.

Her forklarer Lone Hertz, at hun prøver at blive hjemme, og at hun bor dejligt ud til havet ved Øresund, hvor hun bader hver dag både morgen, middag og aften sommer og vinter.

Lone Hertz promoverer film

Samtidig forklarer skuespilleren, at hun gør, hvad hun kan, men at det tager tid, og at hun heldigvis i øvrigt har det godt.

Da Lone Hertz sidste måned deltog i Skuespillerforeningens arrangement var det nogle lignende ord, hun kunne dele om sin situation.

– Det går da meget godt. Nu er vi sammen med kollegaer, og det er jo altid meget opløftende. Det er vitaminpiller! Jeg tager stadig ud med min film om Tomas, fordi jeg gerne vil gøre opmærksom på, hvordan handicapverdenen ikke eksisterer for andre end handicapverdenen, sagde hun dengang til BILLED-BLADET.

Lone Hertz mindes

Her fortalte Lone Hertz ligeledes, at det var noget, hun gjorde med glæde, da hun lavede filmen med sin søn tilbage i 1980, hvor han var et helt andet menneske.

Dengang havde Tomas Strøbye nemlig ikke fået et sprog endnu, og i dag mindes hun sin elskede søn med stor kærlighed.

Her beskriver hun ham som begavet og forklarer, at han kunne diskutere Søren Kirkegaard og læse filosofi.

Vi sender de varmeste tanker til Lone Hertz midt i sorgen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...