
Donald Trump skulle angiveligt have set Diana som den “ultimative trofækone”.
Man kan roligt sige, at Donald Trump har haft et kontroversielt forhold til kvinder.
I 1970’erne var han gift med den tjekkiske model Ivana, men ægteskabet gik i stykker, efter han havde en affære med Marla Maples.
Han giftede sig herefter med Marla, men dette ægteskab endte også i en skilsmisse.
I skrivende stund er han som bekendt gift med den slovenske model Melania Trump.
Hertil har der været flere skandaler, der ligeledes har involveret diverse kvinder.
Eksempelvis den hemmelige lydoptagelse med Trump, der talte om at befamle kvinder mellem benene uden samtykke.
Trump valgte efterfølgende at undskylde for sine kommentarer.
I 2019 anklagede journalisten Elizabeth Jean Carroll Trump for at have voldtaget hende i 1990’erne.
Trump blev kendt skyldig i seksuelt overgreb og skulle efterfølgende betale erstatning til Carroll.
Mange husker nok også sagen om pornoskuespilleren Stormy Daniels, der påstod at have et engangsknald med ham tilbage i 2006.
Trump blev dømt skyldig i 34 anklagepunkter omkring bogførelsen af de tys-tys-penge, der blev udbetalt til hende.
Pengene på 130.000 dollars blev udbetalt til hende som en kampagneudgift, men skulle angiveligt have været for at få hende til at tie om en affære.
Når det kommer til kvinder, så er der kun én ting, han fortryder. Det var, at han aldrig formåede at score prinsesse Diana.
Det fortalte han i sin bog fra 1997 ‘The Art of the Comeback’, skriver Daily Mail.
“Hun lyste rummet op med sin charme”
– Jeg har aldrig haft mulighed for at gøre kur til Lady Diana Spencer, skrev han dengang.
– Jeg mødte hende ved flere lejligheder… “Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til, hvordan hun bevægede folk. Hun lyste rummet op med sin charme, sin tilstedeværelse. Hun var en ægte prinsesse – en drømmedame.”
Ifølge mediet skulle Trump have forsøgt at score hende som den “ultimative trofækone”, efter hun blev skilt fra den daværende prins Charles.
Mediet citerer også Sunday Times, hvori en tidligere BBC journalist og ven til Diana, Selina Scott, fortæller om samtaler, hun havde med prinsessen.
Eksempelvis husker hun en episode, hvor en stor buket blomster blev sendt til Kensington Palace.
– Trump så tydeligvis Diana som den ultimative trofækone… “Efterhånden som roserne og orkideerne hobede sig op i hendes lejlighed, blev hun mere og mere bekymret for, hvad hun skulle gøre. Det var begyndt at føles, som om Trump forfulgte hende”, skrev Scott.
Gjorde Diana utryg
Ifølge veninden så valgte Diana at spørge hende til råds under en middag.
– Hvad skal jeg gøre?.. “Han giver mig myrekryb”, skulle Diana have sagt.
Veninden skulle herefter have rådet hende til at smide blomsterne ud, hvilket skulle have fået Diana til bryde ud i latter.
– Da hun døde i Paris i 1997, fortalte Trump (efter sigende) sine venner, at hans største fortrydelse var, at de ikke havde været sammen.
– Han sagde, at han altid troede, at han havde en chance for romantik og ville have haft en “chance” med hende.
People Magazine har også tidligere sat fokus på et gammelt Trump-interview, der fandt sted i 1997 kort tid efter Dianas død.
Heri udtalte Trump, at han sagtens kunne have gået i seng med Diana, hvis hun altså bare blev HIV-testet først.
“Værre end en analfissur”
I et senere interview med den samme vært skulle Trump have sagt, at han ville have været sammen med hende uden tøven.
– Ved du hvad…”Jeg synes, hun er fantastisk. Lady Di var virkelig en kvinde med stor skønhed. Jeg har set hende et par gange. Hun var virkelig smuk, og folk var ikke klar over, hvor smuk hun var. Hun var smuk som en supermodel. Hun havde højden, hun havde skønheden, hun havde huden, det hele.”
Ifølge mediet skulle Trump have givet sin liste over de smukkeste kvinder, hvor han havde Diana på tredjepladsen kun overgået af ekskonen Ivana på andenpladsen og Melania på førstepladsen.
Han skulle angiveligt også have kaldt Diana “skør”, men at dette blot var en “mindre detalje.”
i 2023 nævnte Trump også Diana blandt flere verdensledere, politikere og kendisser, der angiveligt ville “kysse hans bagdel”.
Til dette var Dianas bror hurtig til at svare.
– Det overrasker mig at høre, at Donald Trump tilsyneladende hævder, at min afdøde søster Diana ville “kysse hans r*v”, for den ene gang, hun nævnte ham for mig – var da han brugte hendes gode navn til at sælge noget fast ejendom i New York – hun så ham tydeligvis som værre end en analfissur.
Hvad tænker du om Trumps kommentarer om Diana? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.