
Efter tre årtier som ægtefolk sætter det kendte tv-par Lars og Theresia fra ‘Årgang-0’ kurs mod nye højder, og det gør de helt bogstaveligt talt.
I 18 år har danskerne fulgt med i familien Ellebyes liv gennem TV 2’s dokumentarserie ‘Årgang 0’.
Her mødte vi ikke kun lille Rachel, som i dag er en voksen kvinde, men vi lærte også forældrene Lars Ellebye og Theresia Treschow-Kühl at kende.
Selvom de ikke længere er en del af programmet, har danskerne stadig kunne følge familiens op – og nedture på de sociale medier, og det har de fleste gjort med stor interesse.
Theresia har nemlig over 25.000 følgere på sin private Instagram-side, mens hendes datter Rachel har over 33.000 følgere.
Og det er netop på de sociale medier, at de kan dele, at der er meget at smile over hjemme hos Ellebye-familien.
‘Årgang-0’ forældre fejrer bryllupsdag
Den 1. juli 2025 kunne Lars og Theresia nemlig fejre, at de har været gift i hele 30 år. Og det blev ikke nogen almindelig dag.
– Bryllupsdag – 30 år blev fejret med en flyvetur til Grimsey Island, hvor søpapegøjerne har slået sig ned. Jeg er dobbelt forelsket både i Lars og i søpapegøjerne.
Sådan skriver parret i et sødt opslag på Instagram, som de har delt med deres følgere i anledning af dagen.
Med 30 års kærlighed betyder det, at parret nu har kunne fejre deres ‘perlebryllupsdag’.
Fejringen foregik i ægte eventyrstil.
Med kærligheden i luften
Parret har nemlig delt en række billeder fra turen, hvor man først ser dem storsmilende i en helikopter og senere stå på Grimsey Island i det nordlige Island.
Man ser, hvordan de er omgivet af dramatiske klipper og livlige søpapegøjer.
Det er tydeligt at se, at der er sket en del, siden danskerne for første gang mødte parret fra Sønderjylland tilbage i 2001.
Her kunne man følge dem som småbørnsforældre med ble, legetøj og søvnløse nætter.
Men i dag har de med voksne børn mulighed for at tage på eventyr og fejre kærligheden alene.
Og selvom serien ikke længere ruller på tv, er det tydeligt at se, at de har gjort et stort indtryk på danskerne, som stadig følger dem med stor interesse.
Du kan se det fulde opslag herunder:
Stort tillykke med bryllupsdagen til det søde par. Hjælp os gerne med at sende dem en lykønskning i kommentarfeltet på Facebook.