Judy Gringer vender tilbage

Skuespilleren Judy Gringer vender tilbage til filmlærredet i ‘Madklubben – Hjemme igen’, hvor hun spiller sammen med flere danske stjerner.

Der er godt nyt til alle fans af den 84-årige skuespiller Judy Gringer, for hun vender nemlig snart tilbage til det store filmlærred i ‘Madklubben – Hjemme igen’.

Her er hun i selskab med flere store danske skuespillere og vender altså tilbage efter 22 års fravær den 23. oktober.

Senest skuespilleren medvirkede i en biograffilm var i 2003 i ‘Til højre ved den gule hund’, efter hun et par år forinden havde medvirket i TV-serien ‘Taxa’.

Kvinder går ind i efterår

De fleste kender nok Judy Gringer bedst fra film fra 1960’erne og 1970’erne herunder ‘Dyrlægens plejebørn’, ‘Pigen og pressefotografen’ og ‘Julefrokosten’.

Her spillede hun sammen med datidens store stjerner som Dirch Passer og Ove Sprogøe. Denne gang bliver det i samspil med Stina Ekblad, Kirsten Olesen og Kirsten Lehfeldt.

De er nemlig hovedrolleindehavere ligesom, det var tilfældet med den første film. Handlingen tager udgangspunkt i de tre kvinder Marie, Berling og Vanja, der er på vej ind i deres livs efterår.

Judy Gringer spiller mor

De navigerer i alt fra skilsmisse til tvungen pension. Men heldigvis har de hinanden og deres ugentlige madklub, mens de også har fået en god idé om at starte Fyns største lokale madfestival.

I filmen spiller Judy Gringer mor til hovedkarakteren Marie, der er spillet af Kirsten Olesen. Desuden medvirker også sangeren Michael Falch, der heller ikke har spillet skuespil i mange år. Optagelserne til filmen startede sidste sommer på Sydfyn

For nyligt var Judy Gringer desuden ude i anledningen af det, der ville have været Dirch Passers fødselsdag, hvor nogle nære venner og flere beundrere var samlet et specielt sted på Frederiksberg.

Julekalender lanceres

Dirch Passer, der døde i 1980, ville være fyldt 99 år. Det blev altså markeret både med grin og glæde af hans nære heriblandt ekskæresten Judy Gringer og Daimi, hvor der blev hygget ved Dirch Passer-statuen på Frederiksberg.

Daimi og den kreative Henrik Hansen lancerer desuden en helt ny julekalender til ære for Dirch Passer, som hun her kunne vise udkastet til.

Overskuddet fra salget af kalenderen går til hospitalsklovne. De fremmødte blev da også alle udstyret med en rød næse på et tidspunkt.

– Ja, det vigtigste er, at det er til fordel for de Danske Hospitalsklovne, sagde Daimi til BILLED-BLADET.

Vi glæder os til at se med!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...